Holdet 2023 DA/t - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Agnethe Christiansen, Mads Nielsen, Mine Mølgaard
Hold	2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	#1 Syndefaldet (inkl.VÆRKLÆSNING #1: Roman)
Titel 2	#2 Dokumentar (inkl. VÆRKLÆSNING #2) MN
Titel 3	Forløb#3 Verdensmål i dansk (MN)
Titel 4	Forløb#4 Skriftlighed frem mod DHO (MN)
Titel 5	Forløb#5 DHO (MN)
Titel 6	#6 Rap & sprogsociologi (INKL. VÆRKL. #3 ) AG
Titel 7	# 7 Oprørslitteratur 70'erne, 80'erne og frem (AG)
Titel 8	# 8 eksistentialisme - værklæsning #4 (AG)
Titel 9	#9 Taler - retorik, argumentation, diskurs
Titel 10	#10 Romantikken (INKL. VÆRKLÆSNING 5)
Titel 11	#11 Nyhedsformidling
Titel 12	#12 Autofiktion og selvvalgt VÆRK #6
Titel 13	#13 Modernismen
Titel 14	#14 Repetition og skriftlighed
Titel 15	Tilladte net-sider til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	#1 Syndefaldet (inkl.VÆRKLÆSNING #1: Roman) I dette første forløb efter grundforløbet har vi taget udgangspunkt i Syndefaldsmyten som et gennemgående motiv. Vi har arbejdet med synet på kvinden og manden, intertekstualitet, symbolik, gængse tekstanalytiske begreber. Der har primært været fokus på at arbejde med forskelligartet litteratur, men der har også været et sprog- og mediefokus på forskellige måder. Forløbet er indledt med eksempler på nutidig kommerciel brug af myten i bl.a. underholdning og reklame samt med introduktion til begrebet intertekstualitet (se bl.a. PP "Syndefaldsmyten - powerpoint" og lille video om dette). Dernæst er læst: Selve Syndefaldsmyten (GT, 1. Mosebog, kap. 3) Naja Marie Aidt: Den blomstrende have (1993) Karen Blixen: Ringen (1958) Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (1958 - VÆRKLÆSNING) - i forbindelse med værklæsningen fokus på personer, portrætteringen af kvinderne, luder-madonna-motiv, Rifbjergs sprog mm. Harpens Kraft (folkevise) Faglitteratur: Benn, Jacobsen: Mytemotiver i dansk litteratur, Systime 2005 s. 11-14 Teori om folkeviser (lærermateriale, ligger som dokument under "Kernestof") Andet: https://www.youtube.com/watch?v=g0RlC45J2DI om intertekstualitet NB: se øvrigt materiale under "Kernestof".
Indhold	Kernestof: Intertekstualitet Syndefaldsmyten med spørgsmål.docx description Den blomstrende have - Naja Marie Aidt.doc description Om Syndefaldsmyten fra Mytemotiver i dansk litteratur s. 11 - 13.pdf description blixen-ringen (1).doc description Knaldromaner \| Det tredje hjul - Den kroniske uskyld \| DR LYD fortællertyper.doc description TEKST Harpens kraft.docx description Teori om folkevisen (forkortet udgave).doc description Harpens kraft.docx description I får en folkevise udleveret på klassen! Hjemmefra skal I undersøge, hvad en folkevise er (brug nettet) - brug maks. 15 min.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	#2 Dokumentar (inkl. VÆRKLÆSNING #2) MN Vi har i dette forløb arbejdet med dokumentargenren. Her har vi fået en forståelse for genren ud fra Bill Nichols' teoriforståelse. Dernæst har vi set på de forskellige undergenrer inden for hovedgenren, herunder den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den deltagende og dramatiserende dokumentar. Eleverne har tilegnet sig viden inden for specifikke filmiske og dramaturgiske virkemidler, hvor disse har indgået i en analyse og fortolkning. Dernæst har eleverne tilegnet sig en viden om autenticitetsbegrebet, herunder fakta- og fiktionskoder. Undervisningsmateriale: - https://www.gymdansk.dk/dokumentarfilm-bill-nichols.html - Ole Schultz Larsen: "Håndbog i dansk" (2015) side 223-227 + 284-287. - Danske mord sæson 4, afsnit 1: "En Seriemorders Signatur" (TV2 2022). - "Operation X - Fødevarefusk i Domino's" (TV2 2018). - den deltagende dokumentar. - "Amardillo" (Metz 2010). - den observerende dokumentar. - "Røgsløret fra tobaksindustrien" (TV2 2023). den dybdeborende dokumentar. - Værklæsning: "Flugt" (Jonas Poher Rasmussen 2021). Eleverne har lavet en analyse og fortolkning af "Flugt" med et særligt fokus på genredefinitionen, de filmiske virkemidler og autenticitetsmarkørerne.
Indhold	Kernestof: Afsnit DOX autencitet og klassiske genrer (1).pdf description Dokumentar1.pptx description Dokumentartyper - opgave description Introduktion til dokumentargenren Filmiske virkemidler Danske mord: Sæson 4 – En Seriemorders Signatur \| DRTV I skal derhjemme blive færdige med at besvare arbejdsspørgsmålene fra sidste blok. Filmens dramaturgi Stil spørgsmål til dokumentaren: Danske mord (sæson 4, episode 1). Vi ser Flugt (Jonas Poher Rasmussen 2021) Vi ser de sidste 20 minutter af "Flugt" (2021) eller "Produktion af dokumentarfilm 1" Produktion af dokumentarfilm 2 Fremlæggelse af produktionerne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Verdensmål i dansk (MN) Danskfaget er et alsidigt fag og har fortsat sin eksistensberettigelse på de gymnasiale uddannelser. Det vil dette forløb blandt andet italesætte. Forløbet vil vise, at ældre tekster stadigvæk har sin relevans i det moderne samfund. Derfor får disse 'ældre' tekster et nyt perspektiv i forløbet. Vi vil stifte bekendtskab med tekster fra 1800-tallet, 1900-tallet og frem til 2014. I forløbet bliver der foretaget tematiske læsninger i forlængelse af temaerne fra verdensmålene. Dernæst vil der blive foretaget komparative læsninger, idet vi kigger på udviklingstendenser gennem tiden, herunder klimaforandringerne og kvindens rolle i samfundet. Verdensmålene for bæredygtig udvikling er et praktisk redskab i dette forløb, og dermed vil eleverne stifte bekendtskab med 8 ud af 17 verdensmål. I den forbindelse vil danskfaget undersøge verden i stedet for at undersøge sig selv. Elevernes færdigheder: - At gøre eleverne bevidste om fagets relevans ift. "den virkelige verden". - At vække elevernes interesse og nysgerrighed for faget og den almene dannelse. - At ruste eleverne til at blive verdensborgere i et moderne samfund. - At motivere eleverne til at forholde sig til de epokale nøgleproblemer (verdensmålene), fordi de omhandler elevernes egen verden. - At danne og gøre eleverne beslutningskyndige ift. de problemer, som de oplever i det moderne samfund. Vi vil arbejde med følgende kanonforfattere: H.C. Andersen, Martin A. Hansen og Herman Bang. Derudover vil vi beskæftige os med øvrige forfattere som Sven Holm, Thorkild Bjørnvig og Theis Ørntoft. Sidst men ikke mindst skal eleverne i arbejdet med Herman Bangs "Den sidste balkjole" (1887) lave en komparativ analyse til Tessas "Glo på mig" (2020). Materiale: - H. C. Andersen - "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845). - Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947). - Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887). - Tessa: "Glo på mig" (2020) - Sven Holm: "Bilerne" (1968). - Thorkild Bjørnvig: Delfinen (1975). - Theis Ørntoft Digte 2014 (2014). Tematikker fra verdensmål: - Fattigdom og sult. - Social ulighed. - Ligestilling. - Infrastruktur og bæredygtige byer. - Klimaindsat og livet på land.
Indhold	Kernestof: Arbejdsspørgsmål til Den lille pige med svovlstikkerne + teori.docx description Den lille pige med svovlstikkerne.pdf description Arbejdsspørgsmål til Den lille pige med svovlstikkerne description Verdensmål 1+2: Fattigdom og Sult. description Vi gennemgår det sidste på arbejdsspørgsmålene. Vi gennemgår jeres besvarelser af "Agerhønen". Derfor skal I have besvaret arbejdsspørgsmålene derhjemme. Tessa -læs teksten: "Glo på mig"(2020) på side 4-6 description Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene. description Mål 5: Ligestilling mellem kønnene \| Verdensmålene.dk (verdensmaalene.dk) Arbejdsspørgsmål til Den sidste balkjole.docx description Verdensmål 9+11: Infrastruktur... + bæredygtige byer... I skal derhjemme lave en tekstanalyse af Tessas "Glo' på mig" (2020) description Bjørnvig og Ørntoft. Arbejdsspørgsmål til klimatekster.docx description Vi gennemgår arbejdsspørgsmålene til Thorkild Bjørnvigs digte: "Har vi råd?" og "Træerne i byen" fra novellesamlingen: Delfinen (1975).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Skriftlighed frem mod DHO (MN) Formålet har været at styrke elevernes bevidsthed om skriftsproget og skriftlighed i praksis. Der er arbejdet med: - Skriveprocessens faser som en vej til god skriftlighed - Forholdet mellem tale- og skriftsprog mhp. at undgå talesprog i skriftsproget - Kohærens og kohæsion mhp. at styrke logik og sammenhæng i tekster - At skrive analyserende (PEE) fremfor beskrivende - At skelne mellem analyse og fortolkning og den skriftsproglige udmøntning heraf Øvelser fra materialet Albinus & Nehammer: "Skriv dig frem" (Dlf. 2019) har været anvendt i arbejdet. Faglige mål: - udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt - beherske skriftsprogets normer for korrekthed - anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed Kernestof: Sproglige perspektiver: - sproglig analyse, fortolkning og vurdering - produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g
Indhold	Kernestof: Dansksiderne: Skriveprocessen De 7 snubletråde.pdf description Vi gennemgår jeres transskriptioner af et selvudvalgt nyhedsindslag. Kohærens og kohæsion Vi gennemgår opgaverne til snubletrådene. - Vi kigger på jeres tidligere afleveringer ift. PEEL-struktur, snubletråde og links.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 DHO (MN) Vi har i dette DHO-forløb arbejdet med Det moderne gennembrud, herunder et særligt fokus på de tre k’er: køn, kirke og klasse. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at vise danskfagets mangfoldighed i et tværfagligt samarbejde med historiefaget. Der er således arbejdet med genrerne: prosa, lyrik og spillefilm. Inden for disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Desuden har vi arbejdet med spillefilmen: "Lykke-Per" (2018), hvor der har været et særligt fokus på de filmiske virkemidler, og deres betydning i en social, kulturel og historisk sammenhæng. I samspillet mellem tekst, kultur og samfund fremkommer de tre tematikker: køn, kirke og klasse tydeligt i den danske litteratur, hvor vi har stiftet bekendtskab med forfattere som Georg Brandes, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Olivia Levison. Derudover har vi også arbejdet med Det Folkelige Gennembrud, hvor vi har set på en udviklingstendens efter Det moderne Gennembrud. Her har vi blandt andet set på de folkelige forfattere som Martin Andersen Nexø og Jeppe Aakjær. Endvidere har vi også set på bruddet med Romantikken, som Georg Brandes er fortaler for. Dernæst har vi arbejdet med forskellige skrivestile såsom: Kritisk realisme, naturalisme og impressionisme. I forløbet har vi blandt andet set på den kritiske realisme, der kommer særligt til udtryk hos Henrik Pontoppidan i form af den ironiske sprogbrug, som man ser i forfatterskabet. Til sidst har vi i forløbet set på, om de tematiske aspekter fortsat har en betydning i dag. Her er der inddraget samfundskritiske raptekster fra henholdsvis Suspekt og Tessa. Som en del af afleveringsopgaven har eleverne arbejdet produktivt med medieudtryk, da eleverne fik til opgave at lave en remediering med udgangspunkt i de tekster, som de har arbejdet med. Her har eleverne tilegnet sig kreative færdigheder i at overføre et medie til et andet. Det er resulteret fine collager, kortfilm og sange. Materiale: - Georg Brandes: ”Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” – uddrag. - J.P. Jacobsen: ”To Verdener” (1879). – naturalisme. - Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1887). – Kritisk realisme. - Henrik Pontoppidan: ”Ane-Mette” (1887). – Kritisk realisme. - Olivia Levison: ”Støv” (1885). – Kritisk realisme. - Herman Bang: ”En lille replik” (1890). – Impressionisme. - Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887) – Impressionisme. - Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900). - Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" (1906). - Bille August: "Lykke-Per" (2018) Perspektivering til nutiden: - Suspekt: ”Proletar (2007). - Tessa: ”Glo på mig (2020).
Indhold	Kernestof: 1tDet Moderne Gennembrud description Georg Brandes Hovedstømninger - tekstkort, ELEV.docx description Brandes description Arbejdsspørgsmål til J.P. Jacobsens To verdener description Lektie: Læs J.P. Jacobsen: To verdener description Henrik Pontoppidan (Klasse): Naadsensbrød description 1 tHenrik Pontoppidan.docx description Fortsættelse af "Naadsensbrød" Arbejdsspørgsmål til Støv.docx description Olivia Levison - "Støv" description Henrik Pontoppidan (Kritik af kirken) - "Ane-Mette" Vi gennemgår de sidste arbejdsspørgsmål til Ane-Mette. 1t Arbejdsspørgsmål til Lønningsdag - Det moderne gennembrud description Jens Vejmand.pdf description Det folkelige gennembrud description Metoder i dansk 1t Tekster i dansk til DHO.docx description Vi ser Lykke-Per Fortsættelse af Lykke-Per Vi taler om Lykke-Per med henblik på de tre k'er.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

#6 Rap & sprogsociologi (INKL. VÆRKL. #3 ) AG

Rap og sprogsociologi og værk: Forbandet ungdom af Ukendt kunstner

Tema rap og sprogsociologi
Der er fokuseret på følgende teorisk viden om rap og og sprog:
-Hovedgenrer: den episke rap, den lyriske rap, den metasproglige rap, den moralske rap.
-Undergenre: fest-tekster, praletekster, battle-tekster, håne/disse-tekster, nedtur/bekendelsestekster, erkendelsestekster, kærlighedstekster, pornografiske eller erotiske tekster. tematiske tekster,  humoristisk tekster, vrøvletekster
(https://kurser.ef.dk/nyhedsbrev_01_10/Raptekster/kursus/Raptekster_0/Side2.htm)

-eksperimenter med sprog i rap - sprogstigen - fra rigsdansk til selvopfundne ord og gruppesprog.
Lukket sprogkode og åben sprogkode
anvendelse af mulitetnolekt ((perspektiver i dansk s. 207-208)
sproglige figurer: alitteration, assonans, anaforer, epiforer, rim og rytme
-teori om forskellige former billedsprog: metafor, sammenligning, besjæling, personificiering samt symboler og betydning (repetition)
-sproglige analyser og semantisk skema (repetition)
-intertekstualitet (repetition)
-Feminismes 4 bølger ( 4 bølge og feminisme i raptekster  Feminisme – en politisk stemning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 Luk samfundet op af  Peter Brøndum 2017)
Rimtyper (Det er sprog til et beat Hiphop og under danskfaglig lup Jan Aasberg Petersen s. 32)
- træning i at lave fortolkningshypoteser

tematisk er der fokuseret på
A: Politisk og rap
B: Moralsk rap
C. sexisme i rap
D: Feminismens 4 bølge og feminisme i raptekster
E: De brune rappere  og multietnolekt intertekstualitet

ANanlyserede og fortolkede tekster (bogstaverne refererer til genrerne)
A/B/D: Natasha, Gig Danmark tilbage
B: Kasper Spez - Elefanten i soveværelset
C: Tekst 1: Niarn sangtekst - Ryst Din ...!(udg. 2004)
C: Tekst 2: NIarn. Bare sig til (udg. 2006)
C: Tekst 3: Niarn, Lidt Ved Siden Af Mig Selv udg. 2018)
C: . Du er fucking sexistisk Niarn, artikel bragt i Politiken 2004, hvor Hanne -Vibeke Holst kritiserer NIarn og hans tekster
D: Tessa med Ben,
D:Sulka Vi skulle have lyttet til HVH
D: Tæsk Til Alle af Nicoline
E: Marwan bselvgjort velgjort  - spor 2
E: Sivas - Kbhavana

Punkt c: Teksterne er både analyseret og fortolket på klassen, men også anvendt til stil)

Mål:
at træne analyse af fiktive tekster og ikke fiktive tekster i alle medier
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder samspil mellem kultur ig samfund
at træne mundtlig fremlæggelse

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
opgave: lav billedssprog	02-09-2024
OPG 1 analyserende artikel - træning i fagbegrebe	25-09-2024
POwerPoint til værk-fremlæggelse	23-10-2024
OPG 2. analyserende artikkel	07-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	# 7 Oprørslitteratur 70'erne, 80'erne og frem (AG) tema 7 Oprørslitteratur 70'erne, 80'erne og frem Fokus er på dels kvindelitteratur i 70'erne, punkens litteratur i 80'erne samt Skam 2016 som en norsk tekste Der blev sat fokus på litteraturhistorien, identitetsproblemer og forskellige typer af oprør og fremstillinger heraf igennem forløbet. Et uddrag af SKam er analyseret, hvorved filmiske virkemidler er repiteret: dramaturgi berettermodel (og bølgemodel), fakta og fiktionskoder er anvendt. Litteraturhistorie: Søjler af sol En intoruktion til den danske litteraturhistorie: side 96-102 Søjler af sol En intoruktion til den danske litteraturhistorie: side 104-111 Om filmiske virkemidler: Berit Riis Langdahl: Krydsfelt: side 317-318 plus 330-338 Mål: – analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier – dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund – demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Indhold	Kernestof: Dea Trier Mørch Vinterbørn (2).pdf Grete STenbæk Jensen Den dag vi havde amerikaner besøg (1).pdf description Søjler af sol En intoruktion til den danske litteraturhistorie; sider: 104-111 Strunge.pdf description krydsfelt (3).pdf Den 13.11 2024 Skam - oprør x.docx description Supplerende stof: Afsnit Søjler af sol En intoruktion til den danske litteraturhistorie; sider: 96-102 Krise i 1970'erne.pptx description Den 12.11 2024 2024 Michael Strunge - 3 digte.docx description 12.11 2024 PowerPoint om postmodernisme.pptx description Strunges digte og gruppearbejde
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

# 8 eksistentialisme - værklæsning #4 (AG)

Formålet med forløbet er at sætte fokus på eksistentielle spørgsmål i litteraturen.
Forløbet startede med en video om Søren Kirkegaards 4 stadielære: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og det kristene menneske.
De fire stadier er anvendt i  forbindelse med personkarkateristikker  og indkredsning af kristeneksistentialismen under  læsning af værket Paradisæbler og andre historier af Martin A. Hansen.
Værklæsningen afsluttede klassen med fremlæggelse af gruppearbejde, idet gruppperne fokuserede på hver sin analyse og fortolkning af novellener:  Paradiæbler, Strudsen, Bolettes termin, Stakkel Rita og  Isboden.
I opsamling fokuserede vi på de fælles træk ved novellerne.

Endvidere har klassen analyseret og fortolket Karen Blixen: Det ubeskrevne blad med særlig fokus på det eksistentialistiske valg forankret i menneskets evne til at vælge sin skæbne. Som afslutning på forløbet arbejdede klassen med Peter Seebergs tekst Patienten for at afdække det meningsløse vs det meningsfyldet i  forbindelse med eksistentielle valg.
Udover eksistentialisme og kanonforfattere har klassen også fokuseret på  forskellige former for kompostion.

PowerPoint ud fra Litteraturens veje af Johannes Fibiger s. 169- 175

video om de 4 stadier : https://www.youtube.com/watch?v=bPpRYO0sBOM

Udleveret af MI i forbindelse med repetition af forløbet:
- Litteraturportalen om eksistentialisme:
https://litteraturportalen.systime.dk/?id=760
- Litteraturhistorien på lang og på tværs, afsnittet Efterkrigsmodernisme (se dokument under kernestof)
-PP: 23 T Eksistentialisme (se under "Kernestof")

Mål:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
-anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive
-demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund