Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Agnethe Christiansen, Mads Nielsen, Mine Mølgaard
|
|
Hold
|
2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
#1 Syndefaldet (inkl.VÆRKLÆSNING #1: Roman)
I dette første forløb efter grundforløbet har vi taget udgangspunkt i Syndefaldsmyten som et gennemgående motiv. Vi har arbejdet med synet på kvinden og manden, intertekstualitet, symbolik, gængse tekstanalytiske begreber.
Der har primært været fokus på at arbejde med forskelligartet litteratur, men der har også været et sprog- og mediefokus på forskellige måder.
Forløbet er indledt med eksempler på nutidig kommerciel brug af myten i bl.a. underholdning og reklame samt med introduktion til begrebet intertekstualitet (se bl.a. PP "Syndefaldsmyten - powerpoint" og lille video om dette).
Dernæst er læst:
Selve Syndefaldsmyten (GT, 1. Mosebog, kap. 3)
Naja Marie Aidt: Den blomstrende have (1993)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (1958 - VÆRKLÆSNING) - i forbindelse med værklæsningen fokus på personer, portrætteringen af kvinderne, luder-madonna-motiv, Rifbjergs sprog mm.
Harpens Kraft (folkevise)
Faglitteratur:
Benn, Jacobsen: Mytemotiver i dansk litteratur, Systime 2005 s. 11-14
Teori om folkeviser (lærermateriale, ligger som dokument under "Kernestof")
Andet:
https://www.youtube.com/watch?v=g0RlC45J2DI om intertekstualitet
NB: se øvrigt materiale under "Kernestof".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
#2 Dokumentar (inkl. VÆRKLÆSNING #2) MN
Vi har i dette forløb arbejdet med dokumentargenren. Her har vi fået en forståelse for genren ud fra Bill Nichols' teoriforståelse. Dernæst har vi set på de forskellige undergenrer inden for hovedgenren, herunder den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den deltagende og dramatiserende dokumentar. Eleverne har tilegnet sig viden inden for specifikke filmiske og dramaturgiske virkemidler, hvor disse har indgået i en analyse og fortolkning. Dernæst har eleverne tilegnet sig en viden om autenticitetsbegrebet, herunder fakta- og fiktionskoder.
Undervisningsmateriale:
- https://www.gymdansk.dk/dokumentarfilm-bill-nichols.html
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog i dansk" (2015) side 223-227 + 284-287.
- Danske mord sæson 4, afsnit 1: "En Seriemorders Signatur" (TV2 2022).
- "Operation X - Fødevarefusk i Domino's" (TV2 2018). - den deltagende dokumentar.
- "Amardillo" (Metz 2010). - den observerende dokumentar.
- "Røgsløret fra tobaksindustrien" (TV2 2023). den dybdeborende dokumentar.
- Værklæsning: "Flugt" (Jonas Poher Rasmussen 2021). Eleverne har lavet en analyse og fortolkning af "Flugt" med et særligt fokus på genredefinitionen, de filmiske virkemidler og autenticitetsmarkørerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Verdensmål i dansk (MN)
Danskfaget er et alsidigt fag og har fortsat sin eksistensberettigelse på de gymnasiale uddannelser. Det vil dette forløb blandt andet italesætte. Forløbet vil vise, at ældre tekster stadigvæk har sin relevans i det moderne samfund. Derfor får disse 'ældre' tekster et nyt perspektiv i forløbet. Vi vil stifte bekendtskab med tekster fra 1800-tallet, 1900-tallet og frem til 2014.
I forløbet bliver der foretaget tematiske læsninger i forlængelse af temaerne fra verdensmålene. Dernæst vil der blive foretaget komparative læsninger, idet vi kigger på udviklingstendenser gennem tiden, herunder klimaforandringerne og kvindens rolle i samfundet. Verdensmålene for bæredygtig udvikling er et praktisk redskab i dette forløb, og dermed vil eleverne stifte bekendtskab med 8 ud af 17 verdensmål. I den forbindelse vil danskfaget undersøge verden i stedet for at undersøge sig selv.
Elevernes færdigheder:
- At gøre eleverne bevidste om fagets relevans ift. "den virkelige verden".
- At vække elevernes interesse og nysgerrighed for faget og den almene dannelse.
- At ruste eleverne til at blive verdensborgere i et moderne samfund.
- At motivere eleverne til at forholde sig til de epokale nøgleproblemer (verdensmålene), fordi de omhandler elevernes egen verden.
- At danne og gøre eleverne beslutningskyndige ift. de problemer, som de oplever i det moderne samfund.
Vi vil arbejde med følgende kanonforfattere: H.C. Andersen, Martin A. Hansen og Herman Bang.
Derudover vil vi beskæftige os med øvrige forfattere som Sven Holm, Thorkild Bjørnvig og Theis Ørntoft. Sidst men ikke mindst skal eleverne i arbejdet med Herman Bangs "Den sidste balkjole" (1887) lave en komparativ analyse til Tessas "Glo på mig" (2020).
Materiale:
- H. C. Andersen - "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845).
- Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947).
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887).
- Tessa: "Glo på mig" (2020)
- Sven Holm: "Bilerne" (1968).
- Thorkild Bjørnvig: Delfinen (1975).
- Theis Ørntoft Digte 2014 (2014).
Tematikker fra verdensmål:
- Fattigdom og sult.
- Social ulighed.
- Ligestilling.
- Infrastruktur og bæredygtige byer.
- Klimaindsat og livet på land.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Skriftlighed frem mod DHO (MN)
Formålet har været at styrke elevernes bevidsthed om skriftsproget og skriftlighed i praksis.
Der er arbejdet med:
- Skriveprocessens faser som en vej til god skriftlighed
- Forholdet mellem tale- og skriftsprog mhp. at undgå talesprog i skriftsproget
- Kohærens og kohæsion mhp. at styrke logik og sammenhæng i tekster
- At skrive analyserende (PEE) fremfor beskrivende
- At skelne mellem analyse og fortolkning og den skriftsproglige udmøntning heraf
Øvelser fra materialet Albinus & Nehammer: "Skriv dig frem" (Dlf. 2019) har været anvendt i arbejdet.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Kernestof:
Sproglige perspektiver:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 DHO (MN)
Vi har i dette DHO-forløb arbejdet med Det moderne gennembrud, herunder et særligt fokus på de tre k’er: køn, kirke og klasse. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at vise danskfagets mangfoldighed i et tværfagligt samarbejde med historiefaget. Der er således arbejdet med genrerne: prosa, lyrik og spillefilm. Inden for disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Desuden har vi arbejdet med spillefilmen: "Lykke-Per" (2018), hvor der har været et særligt fokus på de filmiske virkemidler, og deres betydning i en social, kulturel og historisk sammenhæng.
I samspillet mellem tekst, kultur og samfund fremkommer de tre tematikker: køn, kirke og klasse tydeligt i den danske litteratur, hvor vi har stiftet bekendtskab med forfattere som Georg Brandes, J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Olivia Levison. Derudover har vi også arbejdet med Det Folkelige Gennembrud, hvor vi har set på en udviklingstendens efter Det moderne Gennembrud. Her har vi blandt andet set på de folkelige forfattere som Martin Andersen Nexø og Jeppe Aakjær. Endvidere har vi også set på bruddet med Romantikken, som Georg Brandes er fortaler for.
Dernæst har vi arbejdet med forskellige skrivestile såsom: Kritisk realisme, naturalisme og impressionisme. I forløbet har vi blandt andet set på den kritiske realisme, der kommer særligt til udtryk hos Henrik Pontoppidan i form af den ironiske sprogbrug, som man ser i forfatterskabet.
Til sidst har vi i forløbet set på, om de tematiske aspekter fortsat har en betydning i dag. Her er der inddraget samfundskritiske raptekster fra henholdsvis Suspekt og Tessa.
Som en del af afleveringsopgaven har eleverne arbejdet produktivt med medieudtryk, da eleverne fik til opgave at lave en remediering med udgangspunkt i de tekster, som de har arbejdet med. Her har eleverne tilegnet sig kreative færdigheder i at overføre et medie til et andet. Det er resulteret fine collager, kortfilm og sange.
Materiale:
- Georg Brandes: ”Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” – uddrag.
- J.P. Jacobsen: ”To Verdener” (1879). – naturalisme.
- Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1887). – Kritisk realisme.
- Henrik Pontoppidan: ”Ane-Mette” (1887). – Kritisk realisme.
- Olivia Levison: ”Støv” (1885). – Kritisk realisme.
- Herman Bang: ”En lille replik” (1890). – Impressionisme.
- Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887) – Impressionisme.
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900).
- Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" (1906).
- Bille August: "Lykke-Per" (2018)
Perspektivering til nutiden:
- Suspekt: ”Proletar (2007).
- Tessa: ”Glo på mig (2020).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
#6 Rap & sprogsociologi (INKL. VÆRKL. #3 ) AG
Rap og sprogsociologi og værk: Forbandet ungdom af Ukendt kunstner
Tema rap og sprogsociologi
Der er fokuseret på følgende teorisk viden om rap og og sprog:
-Hovedgenrer: den episke rap, den lyriske rap, den metasproglige rap, den moralske rap.
-Undergenre: fest-tekster, praletekster, battle-tekster, håne/disse-tekster, nedtur/bekendelsestekster, erkendelsestekster, kærlighedstekster, pornografiske eller erotiske tekster. tematiske tekster, humoristisk tekster, vrøvletekster
(https://kurser.ef.dk/nyhedsbrev_01_10/Raptekster/kursus/Raptekster_0/Side2.htm)
-eksperimenter med sprog i rap - sprogstigen - fra rigsdansk til selvopfundne ord og gruppesprog.
Lukket sprogkode og åben sprogkode
anvendelse af mulitetnolekt ((perspektiver i dansk s. 207-208)
sproglige figurer: alitteration, assonans, anaforer, epiforer, rim og rytme
-teori om forskellige former billedsprog: metafor, sammenligning, besjæling, personificiering samt symboler og betydning (repetition)
-sproglige analyser og semantisk skema (repetition)
-intertekstualitet (repetition)
-Feminismes 4 bølger ( 4 bølge og feminisme i raptekster Feminisme – en politisk stemning for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 Luk samfundet op af Peter Brøndum 2017)
Rimtyper (Det er sprog til et beat Hiphop og under danskfaglig lup Jan Aasberg Petersen s. 32)
- træning i at lave fortolkningshypoteser
tematisk er der fokuseret på
A: Politisk og rap
B: Moralsk rap
C. sexisme i rap
D: Feminismens 4 bølge og feminisme i raptekster
E: De brune rappere og multietnolekt intertekstualitet
ANanlyserede og fortolkede tekster (bogstaverne refererer til genrerne)
A/B/D: Natasha, Gig Danmark tilbage
B: Kasper Spez - Elefanten i soveværelset
C: Tekst 1: Niarn sangtekst - Ryst Din ...!(udg. 2004)
C: Tekst 2: NIarn. Bare sig til (udg. 2006)
C: Tekst 3: Niarn, Lidt Ved Siden Af Mig Selv udg. 2018)
C: . Du er fucking sexistisk Niarn, artikel bragt i Politiken 2004, hvor Hanne -Vibeke Holst kritiserer NIarn og hans tekster
D: Tessa med Ben,
D:Sulka Vi skulle have lyttet til HVH
D: Tæsk Til Alle af Nicoline
E: Marwan bselvgjort velgjort - spor 2
E: Sivas - Kbhavana
Punkt c: Teksterne er både analyseret og fortolket på klassen, men også anvendt til stil)
Mål:
at træne analyse af fiktive tekster og ikke fiktive tekster i alle medier
dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder samspil mellem kultur ig samfund
at træne mundtlig fremlæggelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
opgave: lav billedssprog
|
02-09-2024
|
|
OPG 1 analyserende artikel - træning i fagbegrebe
|
25-09-2024
|
|
POwerPoint til værk-fremlæggelse
|
23-10-2024
|
|
OPG 2. analyserende artikkel
|
07-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
# 7 Oprørslitteratur 70'erne, 80'erne og frem (AG)
tema 7 Oprørslitteratur 70'erne, 80'erne og frem
Fokus er på dels kvindelitteratur i 70'erne, punkens litteratur i 80'erne samt Skam 2016 som en norsk tekste
Der blev sat fokus på litteraturhistorien, identitetsproblemer og forskellige typer af oprør og fremstillinger heraf igennem forløbet.
Et uddrag af SKam er analyseret, hvorved filmiske virkemidler er repiteret:
dramaturgi berettermodel (og bølgemodel), fakta og fiktionskoder er anvendt.
Litteraturhistorie:
Søjler af sol En intoruktion til den danske litteraturhistorie: side 96-102
Søjler af sol En intoruktion til den danske litteraturhistorie: side 104-111
Om filmiske virkemidler:
Berit Riis Langdahl: Krydsfelt: side 317-318 plus 330-338
Mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske
litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
# 8 eksistentialisme - værklæsning #4 (AG)
Formålet med forløbet er at sætte fokus på eksistentielle spørgsmål i litteraturen.
Forløbet startede med en video om Søren Kirkegaards 4 stadielære: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og det kristene menneske.
De fire stadier er anvendt i forbindelse med personkarkateristikker og indkredsning af kristeneksistentialismen under læsning af værket Paradisæbler og andre historier af Martin A. Hansen.
Værklæsningen afsluttede klassen med fremlæggelse af gruppearbejde, idet gruppperne fokuserede på hver sin analyse og fortolkning af novellener: Paradiæbler, Strudsen, Bolettes termin, Stakkel Rita og Isboden.
I opsamling fokuserede vi på de fælles træk ved novellerne.
Endvidere har klassen analyseret og fortolket Karen Blixen: Det ubeskrevne blad med særlig fokus på det eksistentialistiske valg forankret i menneskets evne til at vælge sin skæbne. Som afslutning på forløbet arbejdede klassen med Peter Seebergs tekst Patienten for at afdække det meningsløse vs det meningsfyldet i forbindelse med eksistentielle valg.
Udover eksistentialisme og kanonforfattere har klassen også fokuseret på forskellige former for kompostion.
PowerPoint ud fra Litteraturens veje af Johannes Fibiger s. 169- 175
video om de 4 stadier : https://www.youtube.com/watch?v=bPpRYO0sBOM
Udleveret af MI i forbindelse med repetition af forløbet:
- Litteraturportalen om eksistentialisme:
https://litteraturportalen.systime.dk/?id=760
- Litteraturhistorien på lang og på tværs, afsnittet Efterkrigsmodernisme (se dokument under kernestof)
-PP: 23 T Eksistentialisme (se under "Kernestof")
Mål:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
-anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive
-demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
værk Paradsæbler og andre historier skal være læst
|
19-11-2024
|
|
værklæsning Paradisæbler og andre noveller
|
24-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
#9 Taler - retorik, argumentation, diskurs
Primært sprogligt forløb med talen som omdrejningspunkt.
Der er arbejdet med:
Talen som genre samt dens tre undergenrer
Retorisk analyse (appelformer, stilistiske virkemidler)
Argumentationsformer og argumentationsanalyse
Diskursanalyse
Pragmatisk analyse (sproghandlinger og sprogfunktioner).
Læste taler:
Martin Luther King jr.: I have a dream (1963, i uddrag fra litteraturportalen.dk)
Jens Stoltenberg: Tale på Rådhusplassen i Oslo, 25.juli 2011 (norsk - litteraturportalen.dk)
Hella Joofs nytårstale i Deadline, 1. januar 2025 (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/hella-joof-gaar-i-nytaarstale-til-kamp-mod-haabloesheden-det-er-de-voksnes-pligt)
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1.1.2025
Aki-Mathilda Høegh-Dam: tale i Folketinget d. 12.5.23
Uddrag af Trumps tale den 11. november 2023 på et gymnasium i New Hampshire https://nymag.com/intelligencer/2023/11/trump-vermin-hitler.html
Teori og baggrundsstof - se under 'Kernestof'.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
#10 Romantikken (INKL. VÆRKLÆSNING 5)
Periodelæsning i romantikken og romantisme.
Der er indledningsvis arbejdet med universalromantik, herunder bl.a. organismetanken, nyplatonismen, guldaldermyten, digteren som geniet, naturens rolle mm. og derefter med nationalromantikken.
I sidste del af forløbet har vi som værklæsning læst "Sildig Opvågnen". Her har vi haft fokus på fortælleren, miljø, komposition, fremstillingsformer, tema og litteraturhistorisk placering, herunder romantismen.
Tekster:
Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
Grundtvig: Lang højere bjerge/Danmarks trøst (1820)
Andersen: Danmark, mit fædreland (1850)
Shu-bi-dua: Danmark (1978)
Natasja: Gi mig Danmark tilbage (2007)
Malerier:
Johan Thomas Lundbyes 'Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde' fra 1847
Caspar David Friedrich: Vandreren over Tågehavet (1818)
Kampagne: Andel energi: Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl (2023)
Teori mm.
Opslag på litteraturportalen (se under 'Kernestof')
Oversigtsark (lærermateriale, se under 'Kernestof')
Litteraturens veje s. 137-146 (se under 'Kernestof')
Moltesen og Møller: Mesterfortællinger, Blichers noveller som værklæsning, Dansklærerforeningen, s 10-13, 24-27, 29-33, 34-40, 50-53
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
#11 Nyhedsformidling
Der er taget udgangspunkt i nyhedsformidling på SoMe vs den traditionelle nyhedsformidling. Herunder nyhedskriterierne og deres form på SoMe, nyhedstrekanten, clickbait, robotter i journalistik, Det postfaktuelle samfund, alternative fakta, Fake News (herunder misinformation, desinformation og malinformation) samt hvordan en nyhedshistorie udvikler sig på sociale medier.
Derefter kendskab til de traditionelle nyhedsgenrer, bl.a. gennem indblik i pressedækningen af drabet i Hjallerup 2024.
Der er derefter arbejdet særligt med reportagegenren og herunder katastrofe- og krigsreportagen. Også indblik i fortællende journalistik (gonzo og new journalism). I forbindelse med krigsreportagen er der også arbejdet med analyse af pressefotos samt Jan Grarup-sagen, bl.a. mhp. at diskutere journalistikkens troværdighed og objektivitet samt pressefotografiets rolle.
Nyhedsdækning af drabet i Hjallerup:
DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/nabo-til-varmevaerk-hvor-13-aarig-er-fundet-draebt-jeg-er-helt-i-chok
DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/17-aarig-sigtes-drab-og-voldtaegt-af-13-aarig-pige-politiet-fortsaetter-intensiv
Nordjyske: https://nordjyske.dk/nyheder/krimi/drab-paa-13-aarig-saa-usaedvanligt-er-teenagedrab-i-danmark/4842237 LIGGER SOM DOC UNDER 'Kernestof'
Ekstrabladet https://ekstrabladet.dk/krimi/17-aarig-slog-13-aarig-ihjel-og-koebte-en-sodavand/10161013 (Kun uddrag)
TV2: https://nyheder.tv2.dk/krimi/2024-03-12-her-er-sigtelserne-mod-den-17-aarige-dreng
Se og Hør: https://www.seoghoer.dk/krimi/morfar-sender-roerende-besked-til-draebt-13-aarig-vil-altid-elske-dig?utm_medium=Social&utm_source=Facebook&fbclid=IwAR01DVgnyJudmP_Y-bGrKprgW8gvE6rlQ_XqVoJa-nrb4vYsSEje7bhkCe0#Echobox=1710257977
Reportager:
Herman Bang: Branden 1884
Jan Stage: En håndfuld jord i Mostar, 1993 (uddrag, ligger som doc under 'Kernestof')
Berfin Erdem/Jan Grarup: Jeg har for længst mistet min objektivitet i den her krig, Politiken 2023 + rettelser hertil.
Skriftligt er der arbejdet med 2 opgaver:
1) Enten en analyserende artikel eller en debatterende artikel med følgende materiale:
AA: Jan Stage: En håndfuld jord i Mostar
DA: Kronik: Når vi ikke længere ser de samme nyheder, smuldrer sammenhængskraften
Christina Olumeko, MF, demokratiordfører, (Alternativet) Sascha Faxe, MF, kulturordfører, (Alternativet) Jyllandsposten.dk 2025 (uddrag)
Debatindlæg: Birgitte Stoklund Larsen:
Sagen om Jan Grarups løgne handler om mere end en enkelt løgnhals
5. august 2025, Kristeligt-dagblad.dk
2) Alle har en skrevet analyserende artikel om dokumentaren Krigsfotografen, Bertram (2019) Første 10 minutter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
#12 Autofiktion og selvvalgt VÆRK #6
Forløb om dansk autofiktion.
Fokus på genre-afklaring, autofiktion som et litteraturhistorisk nybrud i kraft af forfatteren som fortæller, fakta- og fiktionskoder i autofiktion, autofiktion som fri konstruktion, dobbeltkontrakt og selvfortælling
Hovedstolen
Begrebet paratekst + værket fortsætter ude i verden
Offer, medløber, bøddel
Tabuiserede emner
Autofiktion som (selv)terapeutisk værktøj
Fælles læste tekster:
Erling Jepsen ”Kunsten at græde i kor” (2002)
Uddrag af Jørgen Leth: Det uperfekte menneske (uddrag, 2005)
Leonora Christina Skov: Den der lever stille (uddrag, 2019)
Glenn Bech: Farskibet (uddrag, 2021)
Klassen har læst selvvalgt værk inden for genren og efterfølgende lavet individuelle mundtlige præsentationer af de forskellige værker (se dokumentet 'bogcafe' under
'Kernestof'.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
#13 Modernismen
Fokus på modernismen med nedslag fra symbolismen til konfrontationsmodernisme.
Fokus på forskellen på realismen og modernismen samt på symbolisme, ekspressionisme, efterkrigsmodernisme (repeterende i forhold til forløb om eksistentialismen) og konfrontationsmodernisme.
Til slut analyse af novellen Polterabend til diskussion af modernisme vs. realisme.
Læste tekster:
Flaubert, Gustave (1857): Madame Bovary. Gyldendal. (eksempel, kort uddrag (realisme))
Hamann, Kirsten (2005): Fra smørhullet. Gyldendal (eksempel, kort uddrag)
Joyce, James (1922): Ulysses. Rosinante (eksempel, kort uddrag)
Baudelaire (verdenslitteratur i oversættelse, fra Les fleurs de mal): Til en kvinde der gik forbi (1861)
Sophus Claussen: Rejseminder (1899)
Indvarsling af ekspressionisme: Johs. V. Jensen: Kongens Fald, (uddrag: hesteslagtningen), 1901
Pär Lagerkvist (sv): Ångest ångest er min arvedel (1916)
Tom Kristensen: Fribytter (1920), Nat i Berlin (1921)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
Sonnergaard, Jan: Polterabend. Radiator, 1997
(alle tekster findes i dokumenter under 'Kernestof'/litteraturportalen)
Teori mm:
Fra Kjær-Hansen et al: Litteraturhistorien på langs og på tværs, afsnittene Det moderne samfund, Frihed og fremmedhed, Ny og moderne litteratur,1900tallets stilretninger, realismens stiltræk, modernismens stiltræk, realisme og modernismer, konfrontationsmodernismen (udleveret som doc, se under 'Kernestof')
Fra Lütken og Fibiger: "Litteraturens veje" om ekspressionisme, afsnittene "En konflikt mellem menneske og kunstner + boks om ekspressionisme (udleveret som doc, se under 'Kernestof') + afsnit om fortæller, synsvinkel og fremstillingsform s 494-496 (udleveret som PDF, se under 'Kernestof')
Diverse opslag på litteraturportalen (se under 'Kernestof')
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
#14 Repetition og skriftlighed
Repetition af udvalgte forløb samt Holberg som en perspektiv-tekst:
Holberg: Om ægteskab og tvang. Fra Heltindehistorier, 1745.
Derudover eksamensorientering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60366742865",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60366742865",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60366742865"
}