Holdet 2024 Sa/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jacob Mølbjerg Jørgensen, Natasja Bøge Droob
Hold 2024 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Valg og politik i USA
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Dansk politik
Titel 4 EU
Titel 5 Ulighed del 1
Titel 6 Kommunalvalg 2025
Titel 7 Ulighed del 2
Titel 8 Metodeforløb
Titel 9 Økonomi
Titel 10 Integration i DK og Vesten
Titel 11 Grundforløb - Kriminalitet og straf
Titel 12 Ulighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Valg og politik i USA

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg har eleverne arbejdet med et forløb om amerikansk politik med et naturligt fokus på det forestående valg.

Forløbet blev indledt med en undersøgelse af både sociologiske og økonomiske faktorer i USA med fokus på ulighed og den amerikanske velfærdsmodel.

Derefter fokuserede forløbet på indledningen til det amerikanske valg ( hvordan fungerer valget, de politiske institutioner og demokrati - herunder magtens tredeling ) hvad kendetegner de to kandidater (Karmala Harris og Donald Trump) og disses partier og ideologiske ståsted. Derudover hvilke mærkesager der er vigtige for vælgerne.

Forløbet har haft fokus på at forklare valget af Donald Trump som den næste præsident med fokus på  vælgeradfærdsteorier og partiadfærd.

Forløbet afsluttes med fokus på hvad de næste fire år bringer for USA både indenrigs og kort udenrigs. Herunder hvilken regering Trump vil udpege og hvad der kendetegner den.


Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ung i det senmoderne samfund

Forløbet: "Ung i det senmoderne samfund" skal søge at afdække tematikker omkring identitetsdannelse i det senmoderne samfund, samt hvilke udfordringer og muligheder individet møder.

Forløbet starter med en gennemgang af de forskellige samfundstyper - fra traditionel til senmoderne - herunder hvilke kendetegn, der præger de forskellige samfund.

Der er i forløbet lagt fokus på væsentlige teoretikere (Giddens, Ziehe, Honneth, Goffmann, Meyrowitz)

I den forbindelse introduceres eleverne til en række helt centrale sociologiske begreber som socialisering, familie og familieformer, normer, sociale roller, sanktioner, kultur, sociale grupper, identitet,
anerkendelsesbehov, samfundstyper
Begreberne er forsøgt anvendt aktiv på elevernes samtid, således at de også praktisk bliver sat i spil.
Afslutningsvis har forløbet fokuseret på unges brug af sociale medier, og hvordan disse påvirker identitetsdannelsen - særligt hos den yngre generation. Her er Andreas Reckwitz teori om individets singularitet blevet bragt i spil.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemer
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige
begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
- Ligestilling mellem kønnene
- Sociologi
Begreber:
- Socialisering (primær og sekundær)
- Normer (uformel og formel)
- Negative og positive sanktioner
- Familietyper
- Samfundstyper (traditionelle, moderne og senmoderne)
- Øget refleksivitet
- Individualisering
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Honneths tre anerkendelsesbehov (kærlighed, retlig og solidarisk)
- Face, setting, frontstage og backstage (Goffmann)
- Kønsroller
- Kønsrollemønsteret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik

I dette forløb har eleverne arbejdet med en bred vifte af politologiske emner og begreber med udgangspunkt i politiske ideologier og deres forgreninger, herunder også populisme. Forløbet har herefter bevæget sig videre til en undersøgelse af værdi- og fordelingspolitik, hvor eleverne har fået indsigt i de underliggende skillelinjer i politisk debat. Dette blev fulgt op af en analyse af partiadfærd og vælgeradfærd, hvor centrale modeller og begreber som Molins model, Downs’ teori, kerne- og marginalvælgere samt issue-voting og issue-ownership blev inddraget.

Eleverne har derudover arbejdet med forskellige politiske styreformer – herunder demokrati, autokrati og teokrati – og har i forlængelse heraf fået indblik i det politiske system, fx gennem Eastons model samt forskellen på parlamentariske og præsidentielle systemer. I denne forbindelse blev der også arbejdet med magtbegreber (direkte og indirekte magt samt magtens tredeling), og eleverne stiftede bekendtskab med den parlamentariske styringskæde.

Herefter fulgte et tema om politisk deltagelse og medborgerskab, hvor eleverne arbejdede med civile, politiske og sociale rettigheder og pligter, samt begreberne statsborger, medborger og modborger.

Afslutningsvis har eleverne beskæftiget sig med mediernes rolle i politik – både som den fjerde statsmagt og som aktør i den politiske dagsordensættelse. I denne del blev der arbejdet med medieret kommunikation, nyhedskriterier samt begreber som politisk spin, priming, framing og Peter Bros fire medieroller.

Undervejs i forløbet har eleverne løbende arbejdet med at opdatere deres egen begrebsliste, bestående af alle de relevante begreber og teorier fra forløbet. Det samlede materiale har omfattet cirka 60 sider.

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU

Det overordnede fokus i dette forløb har været, hvordan EU er blevet til det, vi kender i dag, og hvordan EU vil udvikle sig i fremtiden. Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure. Herefter undersøgte eleverne om EU bestemmer for meget og hvorvidt EU har et demokratisk underskud. I forlængelse heraf undersøgte eleverne også de danske partiers ideologiske holdninger til EU. Derefter arbejdede eleverne med forskellige integrationsteorier i EU - samt formel og reel suverænitet. Eleverne har også arbejdet med den fri bevægelighed i EU.
Derefter har eleverne undersøgt hvordan EU vil se ud i fremtiden med afsæt i en diskussion om, hvordan EU i kølvandet på krigen i Ukraine rykker sammen.


Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 - EU-synopsis 1.del 17-09-2025
Aflevering 2 - EU-synopsis 2. del 07-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ulighed del 1

Forløbet er todelt med hvert sit fokus.
I første del af forløbet har eleverne undersøge social ulighed. De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I den forbindelse har eleverne undersøgt ideologiernes syn på ulighed, og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier. Endelig har eleverne undersøgt, hvilken rolle social arv og mobilitet spiller for uligheden og bekæmpelsen af denne.

I anden del af forløbet har fokus været på ligestilling. Her har fokus været på hvordan man anskuer køn og kønsroller med udgangspunkt i relevante kønsteorier. Efterfølgende har vi arbejdet med ligestillingen på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i begreberne horisontal- og vertikalarbejdsdeling. I den forbindelse har vi undersøgt både kvinder og mænds ligestillingsproblematikker. Også her har eleverne undersøgt ideologiernes holdning til ligestilling, og hvordan denne kan øges med afsæt i lighedsbegreberne fra første del af forløbet.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering  
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd  
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kommunalvalg 2025

I dette forløb har fokus været på kommunalvalget 2025, hvor eleverne har undersøgt hvad kommunalvalget er og hvilken rolle kommunen har i det daglige. I den forbindelse har eleverne undersøgt hvilke forskelle og ligheder det har med Folketingsvalg. Eleverne har repeteret relevant parti- og vælgeradfærdsteori samt ideologierne. Afslutningsvist har eleverne arbejdet med valgresultatet og konstitueringen.

Kernestof:

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed del 2

Forløbet er todelt med hvert sit fokus.
I første del af forløbet har eleverne undersøge social ulighed. De har arbejdet med forskellige lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed og resultatlighed). I den forbindelse har eleverne undersøgt ideologiernes syn på ulighed, og koblet dette til hhv. Struktur- og aktørperspektivet. Efterfølgende har eleverne forklaret årsager til ulighed vha. Pierre Bourdieu og Basil Bernsteins teorier. Endelig har eleverne undersøgt, hvilken rolle social arv og mobilitet spiller for uligheden og bekæmpelsen af denne.

I anden del af forløbet har fokus været på ligestilling. Her har fokus været på hvordan man anskuer køn og kønsroller med udgangspunkt i relevante kønsteorier. Efterfølgende har vi arbejdet med ligestillingen på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i begreberne horisontal- og vertikalarbejdsdeling. I den forbindelse har vi undersøgt både kvinder og mænds ligestillingsproblematikker. Også her har eleverne undersøgt ideologiernes holdning til ligestilling, og hvordan denne kan øges med afsæt i lighedsbegreberne fra første del af forløbet.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering  
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd  
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Metodeforløb

Eleverne har arbejdet med kvantitative, kvalitative og komparative metoder. Herunder har de undersøgt, hvornår man bruger de enkelte metoder, hvilke fordele/ulemper der er ved disse metoder, og hvordan man selv kan anvende disse metoder.

Herefter har eleverne lavet deres egen metodeundersøgelse, hvor de både skulle indsamle og lave beregninger på kvantitativ empiri, og indsamle og efterbehandle kvalitativ empiri. Dette mundede ud i en skriftlig rapport med deres fund. Denne skulle de præsentere på klassen, herunder med vægt på valg af metode osv.

Forløbet byggede ovenpå forløbet 'ulighed', hvilket betyder, at fokus har været på at undersøge ligestillingen mellem kvinder og mænd, hvorfor de har anvendt teorier og begreber fra dette forløb i deres undersøgelse.

Kernestof:
- Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi

I dette forløb har eleverne arbejdet med de grundlæggende elementer i økonomisk teori med fokus på den aktuelle økonomiske situation i Danmark.

Forløbet blev indledt med en introduktion til Maslows behovspyramide, hvor eleverne har koblet denne til opfyldelsen af behov vha. økonomi.
Derefter arbejdede de med markedsmekanismen koblet med en undersøgelse af økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi)
Derefter har eleverne arbejdet med det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger til at forklare forskellige faktorer, der kan påvirke markedsmekanismen.

Derefter har eleverne undersøgt, hvilke økonomiske mål man kan have, og hvordan disse kan opnås vha. økonomisk politik.
Derefter undersøgte eleverne status for den danske økonomi med afsæt i den teoretiske viden, de har fået i forløbet indtil videre.

I anden del af forløbet har fokus været på den danske velfærdsstat. Først med en undersøgelse af de forskellige velfærdsmodeller, og hvordan de hhv. ligner/adskiller sig fra hinanden. Derefter hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor. Eleverne har i den forbindelse diskuteret mulige løsningsmodeller med henblik på at løse disse udfordringer.

Forløbet blev afsluttet med globaliseringens betydning for dansk økonomi - her med fokus på Danmarks konkurrenceevne. I forlængelse af dette har vi kigget på den fri bevægelighed i EU, og hvordan den påvirker den danske økonomi, men også hvilke konsekvenser det kan have for den danske velfærdsmodel og 'Den danske model' på det danske arbejdsmarked.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Integration i DK og Vesten

Som optakt til SRO har eleverne arbejdet med forløbet “Integration i Danmark og Vesten”, hvor fokus primært har været på integration i Danmark. Forløbet er bygget op kronologisk omkring migrationens årsager, integrationsformer, kulturelle møder, politiske diskurser og løbende sammenligninger mellem vestlige lande (Danmark, Frankrig og USA).
Indledningsvist har eleverne undersøgt hvor mange migranter og flygtninge der kommer til Danmark, samt hvilke lande de kommer fra. Eleverne har desuden analyseret, hvorfor mennesker migrerer til hhv. Danmark, Frankrig og USA med udgangspunkt i push- og pull‑faktorer. Dernæst har eleverne arbejdet med hvorfor migranter kommer, og hvilke forskellige måder man kan integrere på. Her har de gennemgået integrationsformerne assimilation, integration og segregation samt diskuteret, hvordan disse kommer til udtryk i praksis.

I naturlig forlængelse af dette har eleverne, med udgangspunkt i relevant teori, undersøgt, hvorfor integration nogle gange kan være vanskelig, særligt med fokus på kulturforskelle, dobbeltsocialisering mm. Her har eleverne arbejdet med jeg- og vi‑kultur, identitetsformer, Hofstedes kulturelle dimensioner og løgmodel, samt Axel Honneths anerkendelsesteori. Forløbet har også afdækket, hvordan danskerne forholder sig til integration, og hvordan fordomme og stereotyper kan påvirke integrationsprocesser. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med kontaktteorien og diskuteret, hvad der skal til for at lykkes med integrationen.

Derudover har eleverne arbejdet med diskursteori for at undersøge, hvordan danske politikere taler om integration, og hvordan forskellige politiske diskurser påvirker både den offentlige debat og konkrete integrationspolitiske tiltag.

Afslutningsvist har eleverne undersøgt, om Danmark, Frankrig og USA kan karakteriseres som mono- eller multikulturelle samfund, herunder forskellen mellem pluralistisk multikulturalisme samt blød og hård multikulturalisme.

Kernestof:

Sociologi:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik:
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd.
- Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Grundforløb - Kriminalitet og straf

I dette forløb har eleverne arbejdet med kriminalitet ud fra forskellige samfundsfaglige perspektiver.
I første del af forløbet har eleverne undersøgt, hvorfor man bliver kriminel - Først med udgangspunkt i sociologiske teorier(viden om socialisation, A. Giddens, T. Ziehe og P. Bourdieu), og derefter med afsæt i SNAP-modellen og relevante kriminalitetsteorier(Merton, Sutherland og Hirschi) De har også lavet en karakteristik af kriminelle med udgangspunkt i kvantitativt materiale og viden om mørketal.

I anden del har eleverne tilegnet sig viden om det danske retssystem med inddragelse af viden om retsfølelse og retssikkerhed - samt forskellige former for straf i Danmark med inddragelse af viden om skærpende og formildende omstændigheder i straffeloven.
Derefter har eleverne diskuteret brugen af straf. De har set på fordele of ulemper ved hhv. strenge og milde straffe med inddragelse af viden om recidiv. Derefter blev disse holdninger koblet til viden om ideologier/ideologiske skillelinjer og aktuelle politiske tiltag med henblik på at mindske kriminaliteten i Danmark.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og
komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ulighed

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer