|
Titel
11
|
8. Fra Kanslergade til konkurrencestat
Forløbet har fokus på den danske velfærdsstat. Klassen har arbejdet med problemstillinger såsom? Hvad er en velfærdsstat? Hvem har opfundet den? Hvad kendetegner specielt den danske model? Hvilke udviklinger muliggjorde og påvirkede velfærdsstatens udvikling? Hvilke konsekvenser havde og har velfærdsstaten for Danmark? Og hvordan ser det ud for velfærdsstaten i dag?
Forløbet tager udgangspunkt i kanslergadeforliget, og klassen har diskuteret, hvorfor forliget i eftertiden er blevet set som begyndelsen på velfærdsstaten. Forløbet sporer velfærdsstatens udvikling i årtierne efter Anden Verdenskrig. I forbindelse med velfærdsstatens udvikling i 50’erne og 60’erne er årsager til den store vækst i årtierne efter Anden Verdenskrigs afslutning blevet diskuteret, fx Danmarks nye udenrigspolitiske kurs (at man i 1949 vælger USA’s side med indmeldelsen i NATO og modtagelsen af Marshall-hjælpen), den anden industrielle revolution og den nye økonomiske politik inspireret af Keynes. Velfærdsstatens udvikling og den store vækst fik forskellige konsekvenser for Danmark i 60’erne og 70’erne. Blandt disse konsekvenser har forløbet fokuseret på ungdomskulturens opståen og oprør, EF-afstemningen i 1972 og jordskredsvalget i 1973. Gennem analyser af forskellige sange fra 60’erne og 70’erne samt elevernes egne interviews af bedsteforældre (eller lignende) har forløbet desuden undersøgt, hvad udviklingerne i årtierne efter Anden Verdenskrig betød for den danske identitet i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. I 1973 gjorde oliekrisen, sammen med andre udviklinger, en afslutning på den længste vækstperiode i dansk historie, og dette førte bl.a. til en diskussion af velfærdsstatens berettigelse. Velfærdsstaten blev forsat diskuteret i 90’erne, men diskussionen havde fået et andet fokus. Forløbet perspektiverer til dansk international placering efter 1989 i forhold til EU. EF’s udvidelse og udvikling frem mod EU, Danmarks nej til Maastricht-traktaten, det nationale kompromis, euroen og Nice-traktaten er bl.a. blevet gennemgået. Og klassen har slutteligt set på diskussionen om, hvorvidt det europæiske samarbejde er en trussel mod den danske velfærdsstat. I den forbindelse har klassen bl.a. arbejdet med den universelle, residuale og selektive velfærdsmodel.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (interviews)
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (innovativt aspekt – museumsudstilling)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie fra 1930’erne til i dag – fokus på velfærdsstaten
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer (EU)
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
Fremstillinger:
- Andersen, Lars m.fl.: Fokus, Kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2010:
Side 53-62, ”Efterkrigstidens sociale velfærdsstat”, ”velfærdsstatens krise”, ”Politisk nyorientering i 1990’erne”, ”Velfærdsstaten i fremtiden”
Side 170-175, ”Traktat i Maastricht”, ”Danmark siger nej”, ”Nye opgaver, ”Modstand mod unionen”, ”Den store udvidelse”, ”Krise – og nye udfordringer”
- Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime, 2009
Side 78-80, til linje 12 + side 82, fra linje 6, til 86, til linje 5: ”Velfærdsstaten undfanges”, ”Verdenskrig…”, ”Danmark under krisen”, ”Socialreformen”,
Side 90-96 (÷side 92-93): ”1950 Kold krig og velfærdsstat”, ”Udviklingens ’fart’”, ”Boom og velfærdsstat”
Side 98+100-101 ”De unge og Kulturrevolutionen” og ”Den sexuelle revolution”
Side 102-105 ”1973 Jordskredsvalg og oliekrise”, ”Fra Fællesmarked til Europæisk Union”, ”Den politiske krise 1973-1982”, ”Den økonomiske krise 1973-1993”
- Kühle, Ebbe: Danmark, historie, samfund – hovedfaser i danmarkshistorien, Gyldendal, 1992
Side 182-185 ”Landbrugets krise”
Side 202-206 ”Den ændrede hverdag”
- Dokumentarserie: ”Ansvar for liv: pædagoger og skolelærere”, DRtv, 2025
- Film: Den første dokumentar ud af en række dokumentarer over velfærdsstaten fra ”Danskernes akademi”, DR2. Titel: ”Velfærdsstaten, fra vugge til grav”, 30 minutter.
Kilder:
- Andersen, Lars m.fl.: Fokus, Kernestof i historie, Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2010:
”En demokratisk forsørgelseslovgivning” af K.K. Steincke (1915), side 64-65
Tabeller på side 54+56+57
”Velfærdsydelser kan også produceres af private” af Jytte Hilden mfl. (1996), side 69
Satiretegning af Schlüter fra 1983, side 59
Erklæringen om Kul- og Stålunionen (1950) side 176
”Danmarks nej til Maastricht-traktateb” artiklen fra Le Point (1992), side 180-181
”Fremtidens velfærd...” af Velfærdskommissionen (2005), side 71-73
”Den danske velfærdsstat i verden” kildetekst 9, side 73-74
Reklamer fra 60’erne/70’erne: dokumentarprogrammet ”Reklamer til tiden” – streamet fra på CFU
”Fra etagevask til jacuzzi”, 5:50-16:28 og
”Fra galocher til g-streng” 0:00-6:30
- Sangtekster fundet på nettet (se blok 4):
Johnny vender hjem fra krig, Røde mor, 1970
Plutonium, Jomfru Ane Band, 1974
- Fotografier af danske punkere (se blok 6)
- Uddrag fra Anders Fogh Rasmussens Foghs ”Fra socialstat til minimalstat”, 1993
Se blok 6
- Plakater fra Folkeforbundet mod EF (omkring 1992) samt Dansk Folkeparti og Enhedslisten (begge maj 2022)
Se blok 9
- Thulesen Dahl: EU undergraver dansk velfærd, 2013
- Hersom og Helveg Petersen: EU og dansk velfærd hænger sammen, 2013
Omfang: ca. 75 sider
|