Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Sofie Nørsøller
Hold 2022 HI/c (1c HI, 1c HI DHO, 2c HI, 2c HI 130, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro i historie med fokus på menneskerettigheder
Titel 2 Den danske revolution - DHO (1g)
Titel 3 Kolonitidens kulturmøder (2g)
Titel 4 Erindringen om Danmark (2g)
Titel 5 Israel-Palæstina konflikten (2g)
Titel 6 Stats- og nationsdannelse (2-3g)
Titel 7 Norden og 2. Verdenskrig (NordUng) - 3g
Titel 8 Nazisme og holocaust - 3g
Titel 9 Den kolde krig: ideologiernes krig
Titel 10 Antikkens Athen og demokratibegrebet - 3g
Titel 11 Kronologi og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro i historie med fokus på menneskerettigheder

Forud for dette forløb blev klassen kort introduceret til historiefaget ved at sætte fokus på fagets almendannende og studieforberedende funktion. Dernæst så vi på historiefagets identitet og formål. Endelig blev en række historiefaglige begreber introduceret: den lille historie (historieskabende/aktør), den store historie (historieskabt/struktur), fortid, historie, historiebrug og historiebevidsthed.

Herefter fulgte klassens første egentlige forløb, med fokus på FN og menneskerettighedernes historie. Forløbets formål har bl.a. være at sætte FN’s fortsatte relevans og fremtidige muligheder til debat, samt at trække tråde tilbage til oplysningstiden og herigennem undersøge den historiske og ideologiske baggrund for udviklingen af moderne menneskerettigheder.

Eleverne har bl.a. arbejdet med 'John Locke: Anden afhandling om styreformen', 'Den amerikanske uafhængighedserklæring', 'Den franske menneskerettighedserklæring' og 'FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948'. I forløbet har eleverne desuden reflekteret over, hvordan de selv mærker menneskerettighederne i deres hverdag og perspektiveret dem til steder/episoder, hvor de FN-baserede menneskerettigheder er udfordret, sidstnævnte via et gruppeprojekt med fremlæggelse.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Omfang (ca.): 35 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den danske revolution - DHO (1g)

Dette forløb danner i samarbejde med danskfaget grundlag for DHO. Vi fokuserer på overgangen fra enevælde til det konstitutionelle monarki, dvs. det begyndende demokrati i Danmark. Herunder undersøges nationalismen og demokratiets udvikling i første halvdel af 1800-tallet. Forløbets tidsmæssige periode dækker således i korte træk tiden fra enevældens indførelse i 1660 til demokratiets indførelse i 1848/49. De primære nedslag er som følger:

- Indførelsen af det enevældige kongedømme i Danmark.
- En undersøgelse af de forskellige faktorer, der fik det danske enevælde til at falde.
- Indblik i de forskellige politiske og sociale udviklinger, som førte til, at forskellige samfundsgrupper førte en revolutionær politik.
- Indsigt i de ideologiske tanker bag Grundloven (i grove træk).

Eleverne har bl.a. analyseret og inddraget selvvalgte kilder om emnet fra bl.a. danmarkshistorien.dk og 'Grundbog til Danmarkshistorien' i deres opgave. Forløbet er dertil ét ud af to forløb, der tilsammen dækker læreplanens krav om, at mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie. Eleverne afsluttede DHO-forløbet med den obligatoriske mundtlige prøve med udgangspunkt i deres opgaver.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formidle (og remediere) historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (med fokus på demokrati i dette forløb)
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiefaglige teorier og metoder

Omfang (ca.): 50 s.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kolonitidens kulturmøder (2g)

Dette tema (med undertitlen: globale forbindelser og voksende europæisk magt ca. 1500-1800) er et klassisk tema i historieundervisningen: de europæiske opdagelser og den kolonisering, der fulgte. Foruden klassiske pointer om europæernes motiver, forudsætninger og handlinger har forløbet bl.a. til formål at præcisere:

a) Hvordan ikke-europæiske aktører ofte medvirkede til, at koloniseringen kunne lade sig gøre. Europæerne var (tidligt i perioden) ikke kendetegnet ved massiv overlegenhed, og at de ofte var afhængige af at indgå samarbejder med andre folkeslag.
b) At der fortsat findes forskningsmæssige uenigheder vdr. emnet, at historie som fag er præget af en løbende diskussion af fortiden, men også, at nogle forklaringer og fortolkninger er mere overbevisende end andre.

Forløbet drejer sig bl.a. om flg. problemstillinger:
- Hvad kendetegnede kulturmøderne i Amerika, Afrika og Asien fra ca. 1500-1800?
- Hvordan gav kulturmøderne anledning til etablering af globale handelsstrømme og europæiske koloniriger?
- Hvorfor blev det Europa, der i disse århundreder øgede sin magt rundt om på kloden?

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund igennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Globalisering

Omfang (ca.): 50 s.

OBS: Forløbets grundbogsmateriale (endnu ikke udgivet lærebog) og selve forløbet, inkl. ovenstående introduktion, er udarbejdet af Anders Troelsen, lektor ved Skt. Annæ Gymnasium (med diverse ændringer tilføjet af AN).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Erindringen om Danmark (2g)

Forløbet er et tematisk forløb med fokus på erindringshistorie og historiebrug. Periodemæssigt runder forløbet vikingetiden og besættelsestidens Danmark. Der er her ikke tale om et klassisk begivenhedsforløb, selvom periodernes overordnede udviklinger er berørt, derimod står erindringen og brugen af fortiden i eftertiden/nutiden i fokus. Det didaktiske sigte hermed er bl.a. at kvalificere elevernes historiebevidsthed, samt at træne indsigt i og analyse af forskellige typer af historiebrug og betone den betydning nutiden har ift. vores fortidsfortolkninger. Dertil har forløbet berørt historiografi og debatten om Frihedsmuseet (da det skulle genopbygges). Forløbet tæller desuden som et af de to krævede forløb (jf. læreplanen), der skal tage udgangspunkt i Danmarks historie.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på historiebrug

Kernestofområder:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelse, herunder Danmarks (kort indblik)
- Historiebrug- og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Omfang (ca.): 40
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Israel-Palæstina konflikten (2g)

Forløbet tager udgangspunkt i angrebet d. 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig mellem Israel og Hamas. Derudfra har forløbet til formål - via nedslag - at indføre eleverne i konfliktens hovedlinjer fra slut 1800-tallet til i dag. Dertil har fokus været på at illustrere, hvordan konfliktens narrativer skifter alt efter øjnene, der ser.

Vi har været omk. flg. punkter (mere ell. mindre dybdegående):
- Nationalisme
- Politisk zionisme
- Antisemitisme
- Det hellige land (Jerusalem som helligsted)
- Jødisk indvandring til Palæstina
- Konflikter mellem jøder og arabere forud for oprettelsen af Israel
- Det britiske mandat 1922-1948
- Oprettelsen af Israel
- Seksdageskrigen 1967
- Intifadaer og fredsforsøg
- Den politiske situation i Israel/Palæstina (herunder bosættelser)
- Debat og løsningsforslag: håb for fred?

Kernestof:

Faglige mål:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Stats- og nationsdannelse (2-3g)

Dette forløb handler overordnet om dansk og europæisk stats- og nationsdannelse fra 500 til 1900, men med hovedvægt på tiden 500-1500.

Formålet med forløbet er bl.a. at sætte middelalderens decentrale magtstrukturer ind i en bredere kronologisk sammenhæng for at tydeliggøre, hvorfor det overhovedet er relevant at kende til middelalderens politiske forhold (feudalsamfund etc.). Samtidig behandles statsdannelses- og nationsdannelsesprocesser som to sider af samme sag, hvilket i grundbøger ellers ofte behandles som separate fænomener. Endelig er forløbet et bud på, hvordan Danmark kan bruges som case til at eksemplificere nogle bredere europæiske tendenser, men samtidig tydeliggøre, hvordan Danmark influeres af netop disse tendenser.

Forløbets primære problemstillinger:
- Hvem havde magten i middelalderens europæiske kongeriger, når der ingen stater fandtes?
- Hvordan opstod et dansk kongerige i udkanten af Europa?
- Hvordan blev Danmark og de øvrige europæiske kongeriger gradvist omdannet til moderne stater og nationalstater?
- Hvad kan vi bruge historisk viden om stats- og nationsdannelse til i dag?

OBS: Forløbet strækker sig henover slutningen af 2g til starten af 3g. Forløbet har reelt varet 12 moduler, da tre af de 15 gik til træning i historiefaglig skrivning (optakt til SRP). Forløbets grundbogsmateriale (endnu ikke udgivet lærebog) og selve forløbet, inkl. ovenstående introduktion, er udarbejdet af Anders Troelsen, lektor ved Skt. Annæ Gymnasium (med diverse ændringer tilføjet af AN).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Norden og 2. Verdenskrig (NordUng) - 3g

Forløbet har først fokus på de helt store linjer om Norden under 2. Verdenskrig:
*Aktiv/passiv samarbejdspolitik (DK)
*Neutralitet (hvor neutral var Sverige?)
*Aktiv modstand og nazistisk marionetregering (N)
*Vinterkrig og aktiv krigsindsats på tysk side (F)

Forløbet har dernæst fokus på historiebevidsthed og kollektiv erindring i Norden ang. 2. Verdenskrig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nazisme og holocaust - 3g

Det 20 årh. blev i høj grad præget af ideologiske kampe med store konsekvenser til følge. Nazisme, kommunisme og fascisme var/er eksempler på ideologier, der i mellemkrigstiden konkurrerede med det liberale demokrati. Dette forløb ser nærmere på nazisme og holocaust, dvs. nazisme som en totalitær ideologi, der blev virkeliggjort med enorme konsekvenser til følge.

Forløbets primære problemstilling er som følger:

- Hvilke årsager, aktører og strukturer ligger bag, at 6 milliioner jøder og andre "afvigere" blev myrdet af det nazistiske regime?

Vi behandler emner som: Europa i krise (optakten til 2. verdenskrig), det nazistiske racesyn (grundlag for nazismens ideologi), nürnberglovene (diskrimination og udvandring), ghettoer og KZ-lejre, ofre og overlevende, samt kort  erindringshistorie og historiebrug ifm. holocaust (eleverne skal bl.a. lave deres eget 'denkmal').

Endelig skal klassen gennemføre en prøveeksamen med emnet: 'Det tredje rige'

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale. herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. årh.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Omfang (ca.): 60 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig: ideologiernes krig

Gennem tematiske og kronologiske punktnedslag fokuserer forløbet overordnet på den ideologiske og politiske udvikling i perioden fra 2. Verdenskrigs afslutning til murens fald og østblokkens sammenbrud (ca. 1945-1991). Betydningen af disse ændringer i verdensordenen vil afslutningsvis blive vurderet og sammenlignet med nutidens internationale politiske situation. Forløbet indeholder også et kort projektarbejde med fokus på Vietnamkrigen.  

Fokusområder:
- Begrebssikkerhed
- Metodiske og analytiske kompetencer:
- Historiske årsagsforklaringer

Forløbets hovedproblemstillinger
- Hvad var de primære årsager til den kolde krigs begyndelse?
- Hvordan kom den kolde krig til udtryk via proxykrige (stedfortræderkrige)?
- Hvad kendetegnede den internationale politiske situation under den kolde krig?
- Hvorfor afsluttedes den kolde krig (murens fald) og hvilken relevans har den i dag?
- Er verden midt i en ny kold krig, eller er der tale om noget helt andet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Antikkens Athen og demokratibegrebet - 3g

Forløbet har haft et meget snævert fokus på antikkens Athen fra arkaisk tid til Kong Filip II´s erobring. Vi har fokuseret på det athenske demokratis fødsel fra Draco´s til Kleisthenes reformer, samt hvordan det athenske demokrati fungerede i praksis. Vi har arbejdet med de tekniske opdelinger i tritty og fyle, samt 500-mandsrådet, folkeforsamlingen og folkedomstolenes funktioner.
Til slut har vi arbejdet med årsagerne til det athenske demokratis fald og Kong Filips magtovertagelse, blandt andet gennem læsning af uddrag fra Demosthenes "tredje filippiske tale".

Forløbet har hovedvægt på tiden før år 500.

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer