Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tanja Høgh Mouritsen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Danmark som kolonimagt
Titel 3 Besættelsestiden
Titel 4 Fra vikingetid til middelalder
Titel 5 Korstog før og nu
Titel 6 Nazismens racehygiejne
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 USA - historie og identitet
Titel 10 Demokratisering af Danmark
Titel 11 Kronologiforløb: natursyn gennem tiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

I forløbet har vi primært arbejdet med Romerrigets ekspansion, det politiske system i republikken samt republikkens fald. Der har være særlig fokus på hærens rolle samt militariseringen af det romerske samfund, ligesom vi har set på romaniseringen som et redskab til at holde sammen på riget. Her fandt vi frem til, at iscenesættelse af magten var utrolig central.
Vi har i forløbet arbejdet introduceret kildekritikken og har snuset lidt til materialistisk og idealistisk historiesyn.

Relevante problemstillinger i forløbet er b.la:
- hvordan lykkedes det romerne at erobre hele middelhavsområdet?
- hvilke årsager er der til republikkens fald?
- hvordan iscenesatte henholdsvis Cæsar og Augustus deres magt og hvilke konsekvenser fik det?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark som kolonimagt

Forløbet tager udgangspunkt i de forandringer, der opstod i renæssancen i forhold til opfattelsen af mennesket, Gud og naturvidenskaben, og vi har set på, hvordan disse tanker kom til udtryk i kunst og arkitektur og menneskets syn på sig selv. I forlængelse heraf har vi set på drivkræfterne bag de store opdagelser.
Klassen har arbejdet med små projekter om opdagelsen af Indien og Amerika med fokus på mødet med de nye folkeslag. Vi har i forlængelse heraf arbejdet med retssagen i Valladoid og kort berørt menneskerettigheder.
I forløbet har vi især arbejdet med Danmarks rolle som kolonimagt og har set på, hvordan kolonitiden og slaveriet er blevet opfattet i samtiden og nu. Her har vi arbejdet med grundfortællinger og erindringssteder.

Relevante problemstillinger i forløbet har b.la. været:
- hvordan og hvorfor opdagede europæerne verden i renæssancen?
- hvordan blev andre folkeslagt opfattet og behandlet?
- hvad kendetegner Danmark som kolonimagt?
- hvordan er kolonitiden blevet opfattet og bearbejdet i den kollektive erindring?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsestiden

I forløbet undersøges samarbejdspolitikkens historiske forudsætninger og de væsentligste politiske aktørers holdning til den, primært med fokus på Scavenius. Vi har undersøgt den officielle fortælling (grundfortællingen) om krigen i form af modstandsbevægelsen, jødeaktionen og anerkendelsen som allieret overfor "modbilledet"; de østfrontsfrivillige og retsopgøret efter krigen.
Vi har undervejs arbejdet med forskellen på fremstillinger og kilder og har introduceret de grundlæggene kildekritiske begreber. Da forløbet har ledt op til dansk-historieopgaven har vi desuden lavet en del skriveøvelser.
I DHO'en har eleverne fordelt sig på emnerne modstandsbevægelsen, de østfrontfrivillige og tyskertøserne.

Relevante problemstillinger i forløbet har b.la været:
- hvorfor valgte politikerne samarbejdspolitikken?
- hvilken rolle spillede modstandskampen under og efter krigen?
- hvordan opfattede befolkningen samarbejdspolitikken og hvilken reaktion var der på den?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra vikingetid til middelalder

Forløbets hovedfokus er drivkræfterne bag og konsekvenserne af trosskiftet fra nordisk mytologi til kristendom. Vi har desuden undersøgt kongemagtens udvikling fra vikingetiden til senmiddelalderen, hvor vi har set på forholdet mellem kongemagt, kirke og adel og skiftet fra vikingesamfund til at blive en del af den europæiske enhedskultur. Vi har undersøgt hvad der kendetegner levevilkår og værdier i vikingetiden.

Vi har set på, hvordan vikingerne er blevet opfattet og omfortolket gennem historien med inddragelse af forskelligt begreber om historiebrug og kollektiv erindring.

Klassen har besøgt Moesgaard Museums udstillinger om vikingetiden og middelalderen, hvor de har lavet en række opgaver, der primært beskæftiger sig med trosskiftet og magtstrukturerne i de to perioder.

Relevante problemstillinger i forløbet har været:
- Hvad var baggrunden for vikingernes ekspansion ud i Europa?
- Hvorfor overgik vikingerne til kristendommen og hvordan foregik trosskiftet?
- Hvilken betydning er vikingerne blevet tillagt senere i danmarkshistorien?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Korstog før og nu

Forløb om korstogstiden og den moderne islamiske terrorisme med fokus på Al Qaeda
Vi tog udgangspunkt i middelalderen og kirkens altdominerende stilling i samfundet Europa overfor Islams grundlæggelse og ekspansion i Mellemøsten. Vi har derefter set på årsagerne til korstogene, forløbet deraf og dets konsekvenser. Vi perspektiveret korstogene til moderne terrorisme fokus på årsagerne til terror og kampen mod terror, herunder hvordan korstogstiden og begrebet forstås og anvendes som legitimering for moderne terror.
Endelig har vi set filmen Kingdom og heaven (2005)

Relevante problemstillinger i forløbet:
- Hvorfor og hvordan fik kristendommen en så fremtrædende rolle i Europa?
- Hvilke drivkræfter ligger der bag de vestlige korstog til det hellige land?
- Hvilke langsigtede konsekvenser fik korstogene for forholdet mellem islam og kristendommen, Mellemøsten og vesten?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nazismens racehygiejne

I forløbet undersøges centrale ideer i den nazistiske ideologi med særlig fokus på forestillingerne om de ønskede og de uønskede. Vi har set på nazistpartiet vej til magten og analyseret idealistiske og materialistiske forklaringer på magtovertagelsen.  Derefter har vi undersøgt nazisternes politik overfor de uønskede, jøder og handicappede, samt dyrkelsen af eliten med fokus på, hvordan de forskellige grupper blev fremstillet i propagandaen.

Relevante problemstillinger i forløbet har været:
- Hvilke drivkræfter kan forklare nazisternes vej til den politiske magt?
- Hvordan udbredte nazisterne deres ideologi og syn på jøder, handicappede og andre uønskede grupper?
- Hvad var nazisternes mål med deres politik?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Holocaust

Formålet med forløbet om folkedrab er at sætte eleverne i stand til at kunne forstå og forklare baggrunden for forskellige folkedrab, og kunne genkende tegn på folkedrab. Til det har vi taget udgangspunkt i Stantons 10 faser samt FNs folkedrabskonvention fra 1048. Holocaust har været omdrejningspunkt i forløbet, men vi har lavet en perspektivering til Rwanda og kort til Israels adfærd i Gaza i dag.
Vi har særligt haft fokus på nazisternes vej frem mod folkedrab og har undersøgt omstændighederne bag beslutningen om "endlösung". Vi har set på, hvordan folkedrabet blev udført gennem ghettoer, einsatzgrupper og koncentrationslejre. Vi har undersøgt gerningsmændene og har diskuteret forskellige syn på dem, herunder holocaustbenægtelse.

Relevante problemstillinger i forløbet:
- Hvordan og hvornår blev beslutningen om holocaust truffet?
- Hvem var gerningsmændene og hvordan blev de opfattet?
- Hvordan var livet i lejrene og ghettoerne?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde krig

Forløbet tager udgangspunkt i etableringen af den kolde krig gennem blokdannelsen og organisationer. Klassen har fokuseret særligt på opbyggelsen af fjendebilleder og eskalering af konflikten umiddelbart efter afslutningen af 2. verdenskrig. Herefter har vi set på opførelsen af Berlinmuren som et vendepunkt i forholdet mellem de to supermagter. Derefter har fokus lagt på forklaringerne på murens og Sovjetunionens fald, hvor vi har set på forskellige forklaringsmodeller og i den forbindelse inddraget historiesyn. Derudover har vi kort beskæftiget os med den aktuelle konflikt mellem Vesten og Rusland.

Relevante problemstillinger i forløbet har været:
- Hvad karakteriserer de to supermagters syn på sig selv og hinanden?
- Hvordan opbyggedes fjendebilledet umiddelbart efter krigen og i de følgende år?
- Hvilke ydre og indre forklaringer kan der gives på østblokkens sammenbrud?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 USA - historie og identitet

Forløbet tog afsæt i dannelsen af USA, og kredser om de grundlæggende amerikanske værdier og skabelsen af en amerikansk identitet, hvor vi har undersøgt forskellige historiske begivenheder og ideer for at forklare, hvordan de er påvirket af og eventuelt ændrer den amerikanske nationale identitet. Vi har især fokuseret på:
Skabelsen af USA: uafhængighedskrigen, westernmyten, frontiertesen, exceptionalismen, forholdet til våben og religion
Kampen om historien: borgerkrigen og betydningen af slaveriet, borgerrettighedsbevægelsen, erindringssteder og opgør med fortiden
Immigration: skabelsen af et folk, modstand mod immigration, melting pot overfor salad bowl


Centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvilke værdier er USA bygget på og hvordan kommer de til udtryk i forfatningen, myter mm.?
- Hvordan har borgerkrigen påvirket nutidens USA/hvordan lever borgerkrigen videre i eftertidens USA?
- Hvordan skifter opfattelsen af immigranter i USA og kan man tale om en melting pot?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Demokratisering af Danmark

Forløbet tager udgangspunkt i problemformuleringen: hvorfor lykkedes den danske demokratiske revolution?
For at kunne besvare det, har vi set på de tanker, der dukkede op om demokrati i oplysningstiden samt hvad der kendetegnede det danske samfund i starten af 1800-tallet. Vi har kort berørt selve overgangen til demokrati, Casinomødet, hertugdømmernes stilling og borgerkrig som årsag til skabelsen af og senere ændringer af Grundloven. Forløbet hovedfokus ligger på, hvordan vi i Danmark lykkedes med at fastholde og udbrede en demokratisk tankegang. Det har vi gjort ved at se på, hvordan andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og arbejderbevægelsen forandrede materielle levevilkår for meget store dele af befolkningen samt ændrede deres opfattelse af deres egen rolle i samfundet.

Relevante problemstillinger i forløbet har bl.a. været:
- Hvilke forudsætninger var der for demokratiets indførelse i Danmark?
- Hvad var omstændighederne omkring indførelsen af grundloven i 1848?
- Hvilken rolle spillede andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen for fastholdelsen og udbredelsen af de demokratiske ideer?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologiforløb: natursyn gennem tiden

Kronologiforløb med en kort overflyvning over udvalgte forløb gennem synet på naturen.
Vi har været omkring det førkristne og det kristne natursyn for derefter at tage fat i renæssancen og forandringerne under industrialiseringen for at komme frem til det moderne natursyn. Vi har forløbet igennem været særligt fokuserede på begreberne historieskabt/historiskabende og brud/kontinuitet.
Relevante problemstillinger i forløbet:
- I hvilken grad er der konsensus om natursynet?
- Hvad kan forklare de forskellige skift i natursynet?
- Hvilke ydre forhold kan danne et natursyn?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer