Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kim Krog Larsen, Maj-Britt Agerskov
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Unge og identietsdannelse
Titel 2 Forløb 2: Politik
Titel 3 Forløb 3: Økonomi
Titel 4 Forløb 4: Ulighed
Titel 5 Forløb 5: USA og det amerikanske præsidentvalg
Titel 6 Forløb 6: Køn og ligestilling
Titel 7 Forløb 7: Velfærdsstaten
Titel 8 Forløb 8: Kampen om Grønland
Titel 9 Forløb 9: EU, Danmark og verden
Titel 10 Forløb 10: Dansk politik og KV-valg 2025
Titel 11 Forløb 11: Demokratiet under pres
Titel 12 Forløb 12: Lille land hvad nu?
Titel 13 Optakt til terminsprøve
Titel 14 Forløb 13: Klima og miljø
Titel 15 Synopsis og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Unge og identietsdannelse

Fokus i forløbet har været det enkelte individs identitetsdannelse. Omdrejningspunktet har været unges identitetsdannelse, hvor vi har haft undersøgt årsagerne til unges mistrivsel og stress.
I den sammenhæng har vi især arbejdet med Bourdieu, Giddens og Honneth. Undersøgt de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen

Faglige mål i forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- adfærds på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet med aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Forløb 3: Økonomi

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Ulighed

I første del af forløbet har  eleverne arbejdet med forskellige former for lighed, og har undersøgt hvorfor ulighed opstår. Dette har de også undersøgt vha. Bourdieu og Beinsteins teorier, ideologier og lighedsbegrreber.
I den næste del af forløbet har eleverne arbejdet med ulighed i Danmark med fokus på ulighed i sundhed, regional ulighed samt spørgsmålet om social arv, social mobilitet  og klassesamfund.

Materiale:
Ulighedens mange ansigter: 16-18, 178-188, 67-69, 72-74
Luk samfundet op: 86--94
Øvrig materiale:
Mine drømme om social retfærdighed døde, da jeg begyndte at studere statskundskab, Politiken 27. maj 2024.
Debatten DR2 "Okay at leve usundt",  19.2..2019.
Genstart P1: Klassen forfølger dig.
DR en syg forskel, 2016 og 2024 (21-søndag)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/er-der-mange-der-doer-tidligt-i-dit-nabolag-se-de-kaempe-lokale-forskelle-her
Deadline d. 22. 8.2024 om det danske klassesamfund.
Zetland: Vi har fundet ud af, hvor udkantsdanmark ligger,  13. januar 2017  https://www.zetland.dk/historie/s8RV5EBL-a8DEYJ9z-4fcf7
Ditte Hansen har en plan, DR 1 om land/by: " Det delte Danmark"  https://www.dr.dk/drtv/se/ditte-hansen-har-en-plan_-det-delte-danmark_410524


Centrale begreber i forløbet:
Lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
De politiske ideologier og deres syn på ulighed.
Bourdieus teori
Bernsteins teori
Socialisation, herunder primær og sekundær og dobbeltsocialisation.
Social mobilitet, herunder generations- og karrieremobilitet
Positiv og negativ social arv, herunder kritikken af begrebet "social arv"
Karl Marxs klassebegreb.
Forskellige strafitikationsværktøjer, herunder socialklasser og den nye klasseinddeling fra Lars Olsen.
Ressourcebeholdere.
Maslows behovspyramide.
Lighedsmål: Ginikoefficienten, lorenzkurven, Robin Hood indeks.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: USA og det amerikanske præsidentvalg

Forløbet handler om det amerikanske præsidentvalg 2024.  Et uroligt vælgerkorps skabte opbrud i amerikansk politik med nye politiske skillelinjer og resulterede i at amerikanerne i 2024 genvalgte den atypiske Trump som præsident med en yderligere polarisering og splittelse.
Eleverne arbejder i forløbet med det politiske system, amerikansk politisk kultur, amerikansk vælgeradfærd, partiadfærd og sociale og kulturelle mønstre. Hvor det er muligt perspektiveres der til danske og europæiske forhold.

Materiale
Explainer om USAs valgmandssystem: https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem
USAs udfordringer 1.udgave, s. 158-161, 46-50
USAs udfordringer 2 udgave. 51-68
USAs udfordringer 3. udgave: s. 107-115, 158-160(Racismeteorier)
USAs udfordringer 4. udgave, s. 124-134 (vælgeradfærd) 132-133(populisme)
Medier og meningsdannelse: 148-150(mediebilledet i USA)

Øvrig:
Trump vs Harris: Er attentaterne en fordel for Trump?
Hvis Danmark havde USAs valgsystem ville Folketinget bestå af 78 procent socialdemokrater.  https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/hvis-danmark-havde-usas-valgsystem-ville-folketinget-bestaa-af-78
Deadline d. 16.9.2024 om polarisering og splittelse i USA.
Explainer: Er det amerikanske demokrati truet? November 2022.
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609
Genstart: USA mod afgrunden, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-usa-mod-undergangen-11802200219
Prompt om negative campaigning : https://www.dr.dk/lyd/special-radio/prompt/prompt-2024/prompt-login-tvang-kyniske-musk-reklamer-og-knap-saa-hellig-hipster-chatbot-11802421041
Altinget: Amerikansk nyhedsformidling
Deadline 14.10.2024 om vælgeradfærd i USA.
https://www.270towin.com/2024-presidential-election-polls/
https://www.bbc.com/news/articles/cj4x71znwxdo
Uddrag fra Debatten "Lytter eliten", DR2  3, nov. 2024.


Begreber;
De tre velfærdsmodeller; universelle, selektive/korporative og residuelle.
Den amerikanske velfærdsstat.'
Stat, marked og civilsamfund.
Ginikoefficienten
Eastons model
Det amerikanske præsidentielle system vs. Danmarks parlamentariske system.
Lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Skillelinjer i amerikansk politik
Mærkesager og vælgertyper hos Demokraterne og republikanerne
Demokratiformer: Direkte og repræsentativt demokrati.
Demokratiopfattelser: konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, pluralistisk demokrati, elitedemokrati.
Værdi- og fordelingspolitik.
Partiadfærd: Downs model og Molins model.
Vælgeradfærd: Kernevælger, marginalvælger, issuevoting, Michiganmodellen. Nærhedsmodellen, retningsmodellen, rational choice, pocketvoting, issueownership, class voting.
Habermas teori om system og livsverden, herredømmefri samtale  
Mediernes magt
Politisk meningsdannelse og sociale mediers betydning.
Populisme og populisme i amerikansk politik.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Køn og ligestilling

I forløbet har eleverne undersøgt køn og ligestilling sociologisk, politisk og økonomisk. Eleverne har tilegnet sig viden om forskellige kønsteorier, og har i den forbindelse undersøgt, hvordan forståelsen af køn har ændret sig, årsager til ændringerne og konsekvenserne af ændringer.I forlængelse heraf har eleverne undersøgt, hvordan det går med ligestillingen i Danmark, anvendt viden om magtformer og undersøgt det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Eleverne har arbejdet med ligestilling og identitetspolitik i det senmoderne samfund og mønstre i kvinder og mænds vælgeradfærd.

Materiale:
Køn og ligestilling (1 udgave): 61-72 (Kønsteorier), 81-85(Feminismebølger) 85-91(magt) 139-140, 150-155. (ligestilling og arbejdsdeling på arbejdsmarkedet),
Sociologiens kernestof: s. 39-45. (Giddens), 56-62 (Hartmut Rosa)

Øvrig materiale:
Mandefald, afsnit 1. https://www.dr.dk/drtv/se/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406
Klip fra Deadline 16. januar 2024 om liberal ligestillingspolitik.
Hvilket køn er du? Afsnit 1-4 https://www.dr.dk/drtv/se/hvilket-koen-er-du_-nina-proever-at-vaere-drag-king_259847
Interview med Lykke-Sofie Aksfelt-Holm https://kvalitativempiri.dk/lykkeaksfeltholm/
Woke er nyt i DK, Jyllandsposten 7. august 2022.
Forelæsning fra aau om Unges mentale trivsel ved Anders Petersen, 2021, https://www.youtube.com/watch?v=qvH2r3YsvmI
Klip fra tv2 dokumentar: Presset Ungdom 2.
Mistrivsel skyldes en idiotisk samfundsmodel. Politiken 23.10.2022.
Klip fra Deadline. Interview med videnskabsjournalist Lone Frank. Minuttal 06:38-25.00
Deadline 3.1.2017 om feminismebølger.
Mænd stemmer blåt, kvinder stemmer rødt, https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/maend-stemmer-blaat-og-kvinder-stemmer-roedt-forskellen-vil-formentlig-kun-blive-stoerre

Centrale begreber:
Lighedsbegreber
Bourdieus teori.
Horisontal og vertikal arbejdsdeling.
Biologisk og socialt køn(Simone de Beauvoir)
Patriarkats-teorien(Carole Pateman)
Diskursivt køn(Judith Butler)
Intersektionalitet(Kimberlee Crenshaw
og Patricia Hill Collins)
Det valgfrie køn(Henning Bech)
Giddens teori om det senmoderne samfund
Ziehes teori om det senmoderne samfund
Goffmanns teori om det senmoderne samfund
Baumanns teori om flydende modernitet
Honneths teori om anerkendelse.
Woke og identitetspolitik (hhv. højre og venstreorienteret identitetspolitik)
Præstationssamfundet og debatten om de unges mistrivsel
Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet
Magt
Magt som ressource og som relation
            Magt som ressource:
De forskellige magtbegreber
Maslows behovspyramide



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Velfærdsstaten

Forløbet kredser om den danske økonomi og velfærdsstat og de ydre såvel som indre udfordringer, som de står overfor. Den aktuelle velfærdsdebat står centralt i forløbet, ligesom globaliseringens implikationer for den danske velfærdsstat. Eleverne har desuden repeteret grundlæggende økonomisk teori og nøglebegreber og arbejdet med sociale og kulturelle mønstre i velfærdsstaten.

Materiale:
Økonomiens kernestof: s. 36-42(Kredsløb og økonomisk kredsløb)
Økonomibogen (2. udgave): s. 98-123, 138-147, 157-161, 162-165, 180-198, 210-214, 227-236
Nationer og nationalisme: 70-76 (populisme)
Fri og fortabt: s. 33-36 (Om kriterier for god integration)
Sociologiens kernestof: s. 197-199 (integrationsbegreber og kulturelle mønstre)


Øvrig:
Prognose fra de økonomiske vismænd https://oem.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/oktober/ny-prognose-fra-vismaendene-peger-paa-hoejkonjunktur-med-hoej-beskaeftigelse/

"Toldermanden" genstart 6.2.2025
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/genstart-toldermanden-11802550064

Se, hvorfor Trump vil ramme naboerne hårdest, men også kan koste USA dyrt, Politiken 10.2.2025

EU fordobler told på elbiler, https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-10-29-eu-firedobler-told-paa-elbiler-produceret-i-kina

Deadline om EU og protektionisme, Deadline d. 10.9.2024.

Det indre marked: https://undervisning.deo.dk/eu-masterclass/grundskole/modul-2/

Genstart: Balladen i Bundestag, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-balladen-i-bundestag-11802450471

DR: Vejen til Berlin. Er det tyske mirakel forbi, https://www.dr.dk/drtv/se/vejen-til-berlin_-er-det-tyske-mirakel-forbi_504585

I tyskland har højrepopulismen ikke haft større opbakning siden Hitler, https://videnskab.dk/kultur-samfund/i-tyskland-har-hoejrepopulismen-ikke-haft-stoerre-opbakning-siden-hitler-er-der-grund-til-bekymring/

Klip fra Deadline d. 24.2.2025 om det tyske valg

Tysklands angst for ustabilitet kan blive farlig for Europa,
https://thinkeuropa.dk/debatindlaeg/2023-12-tysklands-angst-for-ustabilitet-kan-blive-farlig-for-europa

Altinget. Von Leyen vil lempe EU’s gældsregler for at give plads til forsvarsinvesteringer. Økonomiministeren advarer mod at åbne en ladeport.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-hvad-har-krudt-og-kugler-goere-med-hvornaar-du-kan-gaa-paa-pension

https://www.altinget.dk/artikel/hvis-vi-vil-staa-staerkt-i-verden-skal-vi-op-i-gear-se-mette-frederiksens-tale-under-di-topmoedet?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=forside-morgen-290923&utm_campaign=Altinget.dk&utm_content=Forside%20morgen%20290923&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev&fbclid=IwAR3LE6kyEdmPon1lBsInMQm9gnWTfae48f0wgVqT_3-QSFcPX9yorDs1sUY

Deadline d. 1. maj 2024 om værdien af omsorgsarbejde.

Deadline d 18. maj 2018 om Finansministeriets regnemodeller.

Podcast: Pilestræde: Sådan giver du overskud, kvinde.

Centrale begreber:

Markedsmekanisme og prisdannelse
Det økonomiske kredsløb og økonomiske sammenhænge
Økonomiske systemer (planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi)

Økonomiske mål
Balance på statens budget
Lav arbejdsløshed, herunder forskellige typer af arbejdsløshed
Balance på betalingsbalance
Bæredygtighed
Lav inflation
Lighed/omfordeling
Målkonflikter
De økonomiske politikker: Ekspansiv finanspolitik, kontraktiv finanspolitik, kontraktiv pengepolitik, ekspansiv pengepolitik. Strukturpolitik (interventiontisk og markedsorienteret strukturpolitik) Valutapolitik og indkomstpolitik.
Multiplikatoreffekt.
EUs påvirkning af Danmarks økonomiske handlefrihed
Vækst- og Stabilitetspagten i EU.
Handelsteorier: Smith, Richardo,  Heckscher og Ohlin, Lindner.
Årsager til protektionisme.
AFD og højrepopulismens fremmarch i Tyskland.
De økonomiske skoler: Keynesianisme og monetarismen
ØMUen i EU.
Konkurrenceevne: Priskonkurrenceevn og strukturel konkurrenceevne.
Stat, marked og civilsamfund.
Velfærdsmodeller
Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer
1.     Finansierings- og forventningsudfordringen. (Intern udfordring)
2.     EU-udfordringen. (Ekstern udfordring)
3.     Globaliseringsudfordringen (Ekstern udfordring)

Konkurrencestaten
Den danske arbejdsmarkedsmodel, herunder flexicurity

Statistiske definitioner: indvandrere, efterkommere, personer med dansk oprindelse,
ikke-vestlig baggrund, vestlig baggrund, MENAPT-lande, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens.

Integrationsbegreber: Assimilation, pluralistisk integration og segregation.

Politisk integration, integration på arbejdsmarkedet, social integration

Honneths teori om anerkendelse

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestoffet i forløbet:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Kampen om Grønland


Forløbet omhandler Danmarks udenrigspolitiske rolle med særligt fokus på Rigsfællesskabet, Grønland og Arktis som et geopolitisk interesseområde. Der arbejdes med Danmarks placering som småstat i en ny og mindre regelbaseret verdensorden.
Centralt i forløbet er analyse af magt i international politik samt Danmarks udenrigspolitiske mål og handlemuligheder, herunder begreber som suverænitet, småstatsadfærd, kapabiliteter og udenrigspolitiske instrumenter. Eleverne anvender disse begreber til at analysere aktuelle cases om Arktis, Grønland og rigsfællesskabet.

Forløbet handler desuden om den nationale identitet og nationalisme, herunder Ernest Gellner, Eric Hobsbawm og Benedict Anderson, til at analysere spændinger mellem dansk og grønlandsk national identitet. Her inddrages spiralsagen og de grønlandske anklager om folkemord.
I forlængelse heraf arbejdes med  Hofstedes kulturvariabler og social ulighed.
.


Materiale:

IP-bogen s. 92-99( om udenrigspolitiske mål og muligheder),  201-207(Om Arktis)

Nationer og nationalisme: 25-28 (Teorier om national identitet og nationalisme)

Hansen Thorndal, M.: Sociologiens kernestof, Columbus 2021, 1. udg.: side 202-203, side 224-236(Hofstedes kulturvariabler)

Metode NU; s. 39-46 og 52-54

Guide til Rigsfællesskabet, Politiken 17.02.2025 https://politiken.dk/internationalt/art10240401/Pludselig-syner-Danmarks-bloktilskud-ikke-af-meget-–-hvilke-fremtidsscenarier-er-der-for-Rigsfællesskabet

Lov om selvstyre https://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/L128/som_fremsat.htm

Uddrag fra Debatten Truer Trump kongeriget? Minuttal 25-35 og 45-55

Videoer om de politiske partier i Grønland, https://www.youtube.com/playlist?list=PLKvzVari-Q3pSRBsNZmRSnc4Ci9uq149-


Case om spiralkampagnen og tvangsfjernelser. Klip fra Deadline 12.12.2024.

Verden ifølge Gram https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2025/kaos-over-arktis-11802532143

https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-grunde-til-at-trump-vil-koebe-groenland/

Verdenssituationen ifølge Clement, 14. marts 2025
https://www.dr.dk/drtv/se/verdenssituationen-med-clement_-kender-danmark-sin-plads_512941

Podcast: På nogle områder minder Grønland om et u-land. https://videnskab.dk/kultur-samfund/paa-nogle-omraader-minder-groenland-om-et-uland/

https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=202101&sc=in&subthemecode=o6&colcode=o (Statistisk om indkomstfordelingen i Grønland)

https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/ut_12_social_ulighed_i_sundhed_i_groenland (statistik om ulighed i sundhed i Grønland)


Centrale samfundsfaglige begreber og teorier:

Arktis som geopolitisk højspændingsområde.
Magt i International politik.
Adaptionsmodellen.
Danmark som småstat.
Udenrigspolitiske mål(Idépolitiske, udenrigsøkonimiske og sikkerhedspolitiske) og muligheder (Determinanter, kapabiliteter og instrumenter)
Suverænitet
Stat, nation og nationalidentitet
Teorier om national identitet og nationalisme(Gellner, Hobsbaum og Andersson)
National identitet som etniske fællesskab
National identitet som politisk fællesskab
Hofstedes kulturvariaber.
Rigsfællesskabet og loven om selvstyre.
Kvalitativ og kvantitativ metode.

Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: EU, Danmark og verden

Det overordnede fokus i dette forløb har været at se på hvilken rolle EU spiller for Danmark og hvilken rolle EU spiller i verden.
Forløbet blev opstartet med en rep. af den viden som eleverne havde fra Grønlands-, USA- og økonomiforløbet til at forklare toldsatserne mellem USA og EU og hvordan der kan påvirke den danske økonomi (det økonomiske kredsløb og hvordan tillid kan påvirke lysten til at forbruge).

Første del af forløbet var en introduktion til EU som politisk system. Her har eleverne undersøgt EU's institutioner og deres arbejdsopgaver og rolle i den fælles beslutningsprocedure.

Derefter undersøgte eleverne hvilke argumenter der kan være for/imod om EU er demokratisk vha. Dahls demokratikriterier, Eastons model, demokratiidealer (Konkurrence- og deltagelsesdemokrati). Her blev notat-genren introduceret.

Derefter repeterede eleverne vælgeradfærdsteorier (specielt Downs) og anvendte dem på statistik fra Eurobarometer med det formål at kunne forklare specielt danskernes holdning til EU og hvordan den har udviklet sig over tid.  

Eleverne arbejdede derefter med EU og klima, hvor vælgerne kunne vælge at se på de danske partiers holdning til hvem der har ansvaret for at gøre noget ved klima- og miljøkrisen eller se på hvilken rolle EU forsøger at spille globalt ift. plast i FN.




Centrale begreber:
Beslutningsprocesser i EU

Blød og hård magt

Eastons model

De fire danske forbehold

Demokratiopfattelser

Det indre marked med fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser


EU's demokratiske underskud

Europæisk og national identitet


EU som ideologisk kampplads

EU som politisk system:

• Ministerrådet(Rådet)

• Europa Parlamentet

• Kommissionen

• Domstolen(indtil Lissabontraktaten EF-domstolen)

• Det europæiske Råd

Direktiver

Forordninger


Formel og reel suverænitet

Integrationsformer i EU
• Breddeintegration
o
• Dybdeintegration:
o
• Global integration
o
• Ikke-statslig integration
o
• Mellemstatslig integration
o
• Overstatslig integration
o
• Politisk integration
o
• Regional integration
o
• Statslig integration
o
• Økonomisk integration
o

Integrationsteorier
i. Føderalisme
ii. Neofunktionalisme
iii. Liberal intergovernmentalisme s
iv. Multi-level-governance
v. Transaktionsanalysen


Kvalificeret flertal i ministerrådet

  
Maastrichttraktaten

Mellemstatsligt samarbejde


Overstatsligt samarbejde

Populisme og årsagerne til populismens fremvækst (se forrige politikforløb)

Rom-traktaten

Suverænitetsdeling

EU som udenrigspolitisk aktør og arena

Den liberale verdensorden under pres

Unipolær, bipolær og multipolær verdensorden

Kernestof i forløbet:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold (denne del dog kun kort)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Dansk politik og KV-valg 2025

Forløbet har fokus på kommunal- og regionsvalg 2025 og skal klæde eleverne fagligt og personligt på til valget. Forløbet starter og slutter med de landspolitiske tendenser i DK med fokus på udviklingstendenser i dansk politik samt sammenhængen mellem landspolitik og kommunalpolitik. Selve forløbet om kommunalvalget har både et politisk, sociologisk og økonomisk sigte. Eleverne arbejder med vælgeradfærd, velfærdsprincipper og undersøger socio-økonomiske forskelle mellem kommunerne.
Som en del af forløbet har eleverne deltaget i valgarrangement med lokale kandidater og har fat besøg af skatteministeren Ane Halsboe.
Forløbet blev afsluttet med en samfundsfaglig undersøgelse på valgdagen. .


Materiale:
Byrådet_ Politik i baghaven,(pdf-fil)  s. 15-17 (Den D'hondske metode) s. 24-32(Vælgeradfærd) 33-37
Deadline d. 7. oktober 2025 om landspolitiske tendenser blev afspillet
Deadline d. 19.11 "Socialdemokratisk blodbad" https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-socialdemokratisk-blodbad_560094
https://www.kl.dk/momentum/arkiv/2025/18-2-ud-af-3-er-i-tvivl-om-hvor-kommunalvalgskrydset-skal-saettes
https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saa-meget-bestemmer-din-kommune_275009
https://fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/opgaver-for-kommuner-og-regioner/
https://fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/opgaver-for-kommuner-og-regioner/
https://www.youtube.com/watch?v=F0V_tJNlX8U
https://www.noegletal.dk/noegletal/nctrlman(Undersøgelse af socio-økonomiske forskelle mellem landets kommuner)
Klip fra Debatten 2. marts 2020. Send regningen til Gentofte.
https://www.mm.dk/artikel/dit-postnummer-afgoer-din-velfaerd?toke=67cf2f94457646e8b5254890c6a7e192&fbclid=IwY2xjawNsOSFleHRuA2FlbQIxMABicmlkETE4OFVUSnhwcmU1eGdMR2ljAR694w3uhReMl3_Ox2rlIr8gTQtxXMeRqCB-9XGFqDhDlBj3Pzj48-0xHRFwjA_aem_o3O_VvTIQoD6dgjXOBObLg
https://www.ae.dk/analyse/2021-04-i-det-rigeste-lokalomraade-tjener-de-fem-gange-mere-end-bunden
https://www.ae.dk/analyse/2021-07-50-lokalomraader-er-meget-socialt-blandede





Centrale begreber og teorier:
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrati.
Stat, marked og civilsamfund  og velfærdsmodeller
(Velfærdsprincipper)
Budgetlov
Udligningsreform og det kommunale selvstyre
Marginalvælger
Kernevælger
Splitvoting
Parti- eller kandidatvælger
Landspolitisk valgvind
Borgmestereffekten
Rational-choice
Issuevoting
Minervamodellen
Naboeffekten
Gruppemodel/opinionsleder
Teorier om social ulighed: funktionalisme og konfliktteori.
Molins model og Strøms model (Partiadfærd)


Faglige mål i forløbet:
Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Metode:
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11: Demokratiet under pres

Forløbet handler om demokrati og mediernes rolle i DK i en tid, hvor demokratiet er udfordret nationalt, europæisk og internationalt.
Der arbejdes med forskellige demokratiopfattelser.
Centralt i forløbet er en analyse af, hvordan demokratiet påvirkes af  medialisering og udviklingen i det offentlige rum, hvor den offentlige samtale er rykket over på sociale medier, styret af amerikanske techgiganter. Her anvendes Jürgen Habermas' teorier om det deliberative demokrati, , system og livsverden samt idealet om den herredømmefri samtale. Der arbejdes også med Dahls demokratikriterier



Materiale:
Medier og Meningsdannelse s. 148-150(Habermas)
Politikkens kernestof, s. 139-141
Politikbogen: Side 187-193(Rettigheder og pligter)
Politikbogen: side 201-206
Politikbogen: side 147-151
https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-er-demokratiet-truet_547218
https://pov.international/demokrati-offentlige-rum-kommet-private-haender/
https://pov.international/varoufakis-kapitalismen-doed-teknofeudalisme/
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringspartier-uenige-i-venstres-oenske-om-udmelding-af-konvention-det-klogeste-er-true-med-blive
https://www.altinget.dk/artikel/juraprofessor-hvorfor-skaelder-mette-frederiksen-ud-paa-trump-naar-hun-selv-har-planer-om-at-bryde-international-lov
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-forskning-tyder-paa-dansk-statsborgerskab-fremmer-integrationen

17-årig undgik udvisning efter overfald med golfkølle og blev nævnt som skrækeksempel i nytårstalen. Her er Højesterets begrundelse, Politiken 3. januar 2025

Centrale begreber:
Deltagelses- og konkurrencedemokrati.
Pluralistiske og elitære demokratiopfattelse.
Teknofeudalisme.
Habermas teori om system- og livsverdenen og herredømmefri samtale og det deliberative demokrati.
Dahls demokratikriterier.
Molins model, Strøms model og Downs model.
Den parlamentariske styringskæde
Marshalls medborgerskab
Honneths teori om anerkendelse.
Mediernes rolle som vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshun
Medialisering og nyhedskritierier.
Partiadfærd

Faglige mål:
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelserr
̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 12: Lille land hvad nu?

Forløbet bygger videre på klassens forløb om Grønland fra 2g med fokus på den urolige verdensorden og  hvordan småstaten Danmark står med opbruddet i den regelbaserede verdensorden.
Omdrejningspunktet er udviklingen i International politik og økonomi i kølvandet  på Donald Trumps sejr ved præsidentvalget i 2024 og det efterfølgende opbrud i de internationale alliancemønstre med fokus på Vestens sammenbrud som samlet blok.
Den geopolitiske uro er et tilbagevendende tema i forløbet, der eksempliceres med den udenrigspolitiske krise mellem EU, DK og USA og med Kinas rolle som global supermagt.

Forløbet inddrager centrale teorier i international politik, herunder realisme, liberalisme, konstruktivisme og den engelske skole, til at forklare staters adfærd og udviklingen i det internationale system. Der arbejdes med begreber som magt (hård, blød og smart), polaritet og udenrigspolitiske mål, ligesom FNs rolle og den liberale verdensordens udfordringer undersøges.


Materiale:
IP-bogen s. 25-28. 41-43 + 45,, 104-106, 135-159, 114-120.
International Politiks kernestof (pdf-fil) s. 9-14(Realisme), 19-21(Konstruktivisme), 186-187
USAs udfordringer(4. udgave) s. 192-194 (USAs udenrigspolitiske mål)
USAs udfordringer (3. udgave) s. 201-203, 210-213 (De udenrigspolitiske skoler)


Den amerikanske trussel. Klip fra Deadline 11.12.2025
Eksperter: Hvis USA går ind i Grønland, er Europa magtesløst, og Nato er færdig,
Politiken 6. januar 2026 og  https://www.dr.dk/nyheder/udland/reels/hvorfor-bruger-trump-gammel-doktrin-i-sin-kamp-groenland
Deadline d. 2.2.2026(Ræssancen for regeringen?)
Amerikansk national sikkerhedsstrategi: https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2025/12/2025-National-Security-Strategy.pdf

https://www.youtube.com/watch?v=kXvm8YYRcj4&list=PLkgVIJXjYSn1xVzAeJKEW0PORe6rjNP4g&index=5 (klassisk realisme)
https://www.youtube.com/watch?v=L3SiGNl11QI&list=PLkgVIJXjYSn1xVzAeJKEW0PORe6rjNP4g&index=1 (neorealisme)
https://www.youtube.com/watch?v=4OFxZdfdjwQ&list=PLkgVIJXjYSn1xVzAeJKEW0PORe6rjNP4g&index=2 (liberalisme)

Vestens budskab er tydeligt. Den regelbaserede verdensorden gælder kun for nogen. DIIS https://www.diis.dk/publikationer/vestens-budskab-tydeligt-regelbaserede-verdensorden-gaelder-kun-nogen

Deadline d. 2.3 om Folkeretten og USAs og Israels krig mod Iran

Velkommen til Donroedoktrinen, https://www.diis.dk/publikationer/velkommen-donroedoktrinen

Kina som supermagt, konflikten med Taiwan og Kina:

Explainer https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-er-taiwan-saa-vigtig-for-kina-og-usa_329776
https://politiken.dk/internationalt/art6913857/Her-er-planen-der-skaber-bekymring-i-Europa-og-frygt-i-USA
https://www.altinget.dk/artikel/mens-vi-ser-mod-usa-vakler-kina
https://politiken.dk/internationalt/int_kina/art9542092/Unge-kinesere-er-arbejdsløse-og-får-ikke-børn.-Nu-spørger-eksperter-om-den-kinesiske-drøm-er-slut
Den store leder - Kernen fra TV2 05.03.23 (24 min)
Lars Struwe: Skulle krigen mod Kina komme, er USA prisgivet uden Europas opbakning. Ved Trump det? Ræson 27.01.2026
P3 essensen "Hvorfor er vi ligeglade med Afrika?
Klip fra Deadline d 26.08.2024 om den danske Afrika strategi.
EUs samarbejdsmuligheder med Det globale Syd, Tænketanken Europa. https://thinkeuropa.dk/brief/2025-10-eus-samarbejdsmuligheder-med-det-globale-syd


Materiale til øvesynopsis:
Deadline: Rubio vs. Vance-Ny stil men samme strategi? 16. 2.2026. 26 minutter
Kasper Støvring: Vi er befinder os i den farligste slags verdensorden - det sætter Danmark i et tragisk dilemma
Pierre Collignon: Dramaet i Davos giver Messerschmidt og andre af Vestens velvillige gravere et problem
Løkke er klar til at granske EU's husregler og tage hul på følsom diskussion
DR nyheder 16. maj 2023
Statistik fra Tænketanken Europas rapport: Massiv opbakning til et stærkere EU på forsvarsområdet, 28.03.2025





Centrale begreber i forløbet

Småstater, mellemstater og stormagter.
Den regelbaserede verdensorden/Den liberale verdensorden.
Rovdyrernes tidsalder?
Polariteter i International Politik(Unipolær, bipolær og multipolær)
Hård magt
Blød magt
Smart magt
IP-teorier:  Realisme, liberalisme, konstruktivisme og den engelske skole.
USAs udenrigspolitiske mål(Power, Peace, Prosperity og principle) og skoler (liberal internationalisme og neoisolationisme)
FNs opbygning og aktør i International Politik.
KRINK alliancen og KIna og Rusland som udfordrer amerikansk supermagtspostion.
Forskellige former for globalisering(Økonomisk, politisk og kulturel)  og forskellige holdninger til globalisering(Globaliseringsoptimister, pessimister og skeptikere)
Det globale syd og samfund på forskellige udviklingstrin.
Sikkerhedspolitik: Forskellige trusler og trusslestype, herunder struktur og aktørtrusler.


Faglige mål i forløbet:
- Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
- problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof i forløbet
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Forløb 13: Klima og miljø



Forløbet  behandler udvalgte sociologiske, politiske og økonomiske problemstillinger i relation til
Klimakrisen. Formålet fungerer samtidig som et repetitionsforløb, hvor centrale økonomiske, politologiske og sociologiske begreber er blevet repeteret.

Forløbet indledes med en økonomisk vinkel på klimakrisen med debatten om CO2-afgift for landbruget med fokus på de økonomiske mål, eksternaliteter og markedsfejl, hvor eleverne skal forstå hvordan produktion og udledning kan reguleres.  I forlængelse heraf arbejder eleverne de politiske skillelinjer i relation til klima, herunder spørgsmålet om en skillelinje mellem elite og den bredere befolkning.


Eleverne har desuden arbejdet med klima og global ulighed, hvor forholdet mellem de rige og mindre rige i klimakrisen blev belyst.



Materiale:
Kernestof:
Økonomibogen 2 udgave: : 64-68, 107,127
Politikbogen s. 80-81 og 243-248.
”Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi”, Systime, Ole Hedegaard, Kap. 6, i kopi.(Rosa og Beck)

Supplerende materiale:
Den grønne trepart https://mgtp.dk/arbejdsomraader/co2-afgift
Case om Nordic Waste og case om manglende grænseværdier
https://www.youtube.com/watch?v=aohv0WO86u8
https://www.dr.dk/nyheder/indland/havet-er-forurenet-med-langt-flere-kemikalier
Klip fra Deadline d. 26.11.2024 om politisk skillelinje mellem elite og folk. Interview med Johannes Andersen og magtforsker Christoh Ellersgaard.
Danmarks nye elite skubber folket fra sig. https://www.mm.dk/velfaerd/artikel/danmarks-nye-elite-skubber-folket-fra-sig?toke=d2098bc0305943ec9ed86b6c4eb2f086
Christoph Ellersgaard afdækning af den danske magtelite: https://landbrugsavisen.dk/landbruget-sidder-midt-i-magtens-snirklede-edderkoppespind
Morten Helveg: Send flere og langt bedre lobbyister til Bruxelles.  https://pro.ing.dk/gridtech/holdning/send-flere-og-langt-bedre-lobbyister-til-bruxelles-saa-vi-kan-praege-klimakampen
Klip fra Debatten ”Kan vi redde klimaet” 6.11.2025 og Deadline 6.11.2025 om FN og EUs klimaindsats i anledning af COP 30 mødet november 2026 og dem manglende klimahandling.
Nytårstale af Maj My Humanidan, Deadline d. 1. januar 2024



Markedsfejl
Markedsmekanismen
negative og positive eksternaliteter
De økonomiske mål og målkonflikter
Eastons model.
Politiske skillelinjer, herunder værdipolitiske, fordelingspolitisk og magtpolitisk skillelinje.Debat om en ny skillelinje mellem elite og folk.
Regional og global håndtering af klimakrisen.
Kognitiv dissonans
Giddens paradoks
Ulrick Becks risikosamfund
Hartmut Rosas accelerationssamfund.



Faglige mål fra læreplanen:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler





Kernestof fra læreplanen:
-Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
-makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
-samfundsforandringer og forholdet mellem struktur og aktør.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer