Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Carsten Rysgaard Kjær
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb Medborgerskab
Titel 2 Politik 1 - Ideologier, partier og vælgere
Titel 3 Individ og fællesskab 1 (senmoderne identitet)
Titel 4 Individ og fællesskab 2 (Køn og ligestilling)
Titel 5 Dansk økonomi i internationalt perspektiv
Titel 6 Politik 2: Hvordan sikrer vi en bæredygtig vækst?
Titel 7 SamfundsCup - sundhed
Titel 8 Velfærd og ulighed - lige muligheder i DK?
Titel 9 EU - en union i krise?
Titel 10 IP - en verden i konflikt?
Titel 11 Globalisering og international økonomi
Titel 12 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid
Titel 13 Afsluttende opsamlende forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb Medborgerskab

Grundforløb - Medborgerskab

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet sigter efter at introducere eleverne til alle tre samfundsfaglige discipliner (politik, sociologi og økonomi). Dette gøres inden for det overordnede tema medborgerskab. Medborgerskab skal i dette grundforløb forstås en smule bredere end den snævre definition, vi finder i politologi med myndiggørelse, mægtiggørelse og T. H. Marshalls rettigheder. Medborgerskab handler her om danske borgeres pligter og rettigheder i samfundet, borgernes deltagelse, sociologiske årsager til og økonomiske konsekvenser af deltagelse/ikke-deltagelse og medborgerskab/modborgerskab.

Politik (modul 1-3) introducerer deltagelse, demokrati og pligter/rettigheder. Sociologi (modul 4-6) har et fokus på national identitet, identitetstyper (Eriksen) og anerkendelse (Honneth). Her skal anerkendelse forstås som en forudsætning for evnen og lysten til at deltage i samfundet som en god medborger. National identitet samt (indvandrers) identitetstyper skal ses i lyset af national sammenhængskraft, der både er en forudsætning for og en konsekvens af medborgerskab. Økonomi (model 7-9) behandler centrale begreber om velfærdsstaten, dens udfordringer samt konkurrencestaten. Med afsæt i T. H. Marshalls sociale rettigheder påstås det her, at mens disse rettigheder sikres af velfærdsstaten i Danmark er de en forudsætning for medborgerskab på et helt fundamentalt plan. Det afsluttende modul (model 10) søger at bringe alle tre discipliner i spil.

Forløbet opfylder læreplanens krav til samfundsfagsgrundforløbet i STX: "I grundforløbet skal undervisningen tilrettelægges som et tema med inddragelse af sociologi, politik og  konomi og med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data. De tre discipliner skal så vidt muligt indgå med lige stor vægt."

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå 
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Materiale:
"Luk samfundet op", 3.udg: s. 46-49, 50-53, 127-131, 147-154, 201-214, 216-220 (udleveret i pdf)
Artikel: ”Undervisningsminister Merete Riisagers besøg på Ørestad Gymnasium” (13. april 2019)
Debatfilm: Det danske demokratis kendetegn (LSO) https://www.luksamfundetop.dk/6/kapitel-6/oevelsesopgaver/62-demokrati-hvad-er-det/
”Flertallet er for dumme” (Nikoline):  
https://www.youtube.com/watch?v=GEgwyMjUNuI
Artikler ”Konkurrencestaten æder os op” (Politiken, 25. okt. 2014) og ”Hvad er konkurrencestaten?” (Ræson, 22. sep. 2013) – samlet i ét dokument: ”Artikel 1 og 2 – Konkurrencestaten”
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politik 1 - Ideologier, partier og vælgere

Forløb om de klassiske ideologier, de ideologiske forgreninger, de danske politiske partier og deres mærkesager, politiske skillelinjer i form af fordelings- og værdipolitik, populisme og identitetspolitik samt parti- og vælgeradfærd. Som del af forløbet et projekt (12 moduler) sammen med matematik om de politiske partiers politik, ideologi, mærkesager og kernevælgere, hvor matematik beregnede andele mv. og lavede grafiske modeller.

Forløbet tog afsæt i Folketingsvalget og regeringsdannelsen derefter.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Individ og fællesskab 1 (senmoderne identitet)

Forløb om identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på de udfordringer, som unge står over for i identitetsdannelsesprocessen, herunder stress - her har vi bl.a. arbejdet med dokumentaren "De perfekte piger".
Herunder om samfundstyper og GIddens, Ziehe samt Rosas karakteristik af det senmoderne samfund, identitetsdannelse, socialisation, roller, normer, social kontrol, Honneth, Goffmann samt aktør- og strukturforklaringer.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til - at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Individ og fællesskab 2 (Køn og ligestilling)

Forløb om køn og ligestilling med fokus på graden af ligestilling mellem kønnene på fx arbejdsmarkedet, årsager til forskellene, herunder struktur- og aktørforklaringer. I den forbindelse er kønsteorier inddraget (biologisk, sociologisk, diskursivt køn samt doing gender).
Afslutningsvist er den politiske og ideologiske vinkel på ligestillingsspørgsmålet belyst gennem spørgsmålet om kvoter ift. at forbedre ligestillingen.
Endelig er magtteori læst og anvendt som afslutning på forløbet, hvor filmen "Bombshell" er set og behandlet ud fra køns- og magtteori og sat ind i en MeToo ramme, der ligeledes er diskuteret ud fra magt og kønsulighedsperspektiver.

Forløbet ligger i forlængelse af forløbet individ og fællesskab 1, hvorfra viden om socialisation, normer, roller, sanktioner, traditionel og senmoderne samfund er læst

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene (hele ligestillingspinden, men ikke rettigheder, pligter og politiske deltagelsesmuligheder)
- politiske ideologier (klassiske ideologier repeteret)
- statiske mål, lineær regression
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk økonomi i internationalt perspektiv

Forløb om dansk økonomi i en international ramme med fokus på aktuel status, de udfordringer som økonomien står overfor samt de mulige løsninger herpå.

Indholdsmæssigt: De økonomiske mål og sammenhænge, konjunkturbegreberne, prisdannelse inkl. afgifter, multiplikator og finanspolitik, herunder EU's budget- og gældsregler, pengepolitik og den delvise fastkurspolitik ift. euroen samt de økonomiske skoler: monetarisme og keynesianisme

Bemærk s. 60-70 i Økonomiens kernestof også er læst (udleveret i pdf før klassen fik bogen)

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
̶- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf (Markedsmekanismen er behandlet via prisdannelsesmodel)

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Politik 2: Hvordan sikrer vi en bæredygtig vækst?

Indledningsvist fokus på, hvad bæredygtighedsbegrebet dækker over, samspillet mellem vækst og natur, herunder dougnut-økonomi, sociologiske forklaringer på vores klimaadfærd og miljø- og klimapolitik, herunder afgifters betydning.
Koblet hertil et forløb om det politiske system med fokus på styringskæden, magt (repetition fra 1.g), regering, Folketing og interesseorganisationer med nedslag i debatten om afgifter i landbruget samt det internationale FN- og EU-spor ift. klima- og miljøpolitik. Endelig om demokratiformer og opfattelser samt medborgerskab (elevene blev introduceret for demokratiformer og -opfattelser samt medborgerskab i grundforløbet) Dertil også om politisk kommunikation, herunder brugen af sociale medier.
Miljø- og klima dermed læst som politikområde.

Eleverne skrev SRO-projekt i forløbet sammen med matematik: nogle omkring C02-udledningsproblemer i Danmark med fokus på afgiftspolitik og priselasticitet samt lineær regression, nogle om partier og deres vælgeres holdning til udvalgte klima- og miljømæssige spørgsmål (statistisk usikkerhed) og andre om vækstbegreber og IPAT-ligningen.

Som del af forløbet så vi dokumentaren 70/30 om klimalovens tilblivelse. Klassen har endvidere deltaget i et streamet foredrag "Hjernen, medierne og vores politiske meningsdannelse" ved Lene Aarøe, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, om hvordan medier og politikere påvirker vores politiske meningsdannelse. (foredraget var mens vi havde økonomiforløb, så det fremgår der)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.
- markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 SamfundsCup - sundhed

nnovationsbaseret projekt i forbindelse med Samfundscup 2023-24 under temaet "sundhed"

Eleverne skal i grupper selv lokalisere og dokumentere en problemstilling samt opstille og begrunde et innovativt løsningsforslag med brug af selvvalgt faglig viden og teori.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ ̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶- komparativ metode og casestudier
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Velfærd og ulighed - lige muligheder i DK?

Forløb om velfærdsstat og ulighed i Danmark.
I første del fokus på velfærdsstaten, herunder velfærdstrekanten, de tre modeller, de interne og eksterne udfordringer, som den danske velfærdsstat står over for, strategier til at løse disse, herunder kort om konkurrencestaten. Aktuelt set på den stigende tilkøb af private ydelser samt inddragelse af pårørende, herunder koblet til Habermas' teori om system- og livsverden.

I ulighedsdelen fokus på ulighed i Danmark med fokus på omfang af ulighed, årsager og løsninger.
Herunder om økonomisk fattigdom og ulighed, social ulighed, teoretiske forklaringer på ulighed (liberal, funktionalistisk og konfliktteoretisk), Bourdieus teori, ny- og gammel ulighed samt marginalisering.

Som del af forløbet besøg ved AE med et oplæg om velfærdsstatens udfordringer samt Gadens Stemmer


Kernestof:
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund.
Globaliseringens og EU's betydning for den danske økonomi, herunder arbejdsmarkedsforhold.
Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 EU - en union i krise?


Forløb om EU med fokus på EU's udfordringer, herunder EP-valget og højredrejning, spørgsmål om genopretningsfonden i sammenhæng med forskellige mål med og syn på EU på tværs af EU27 samt spørgsmålet om en udvidelse af EU med fokus på Ukraine.
Herunder kendskab til EU's historie, institutioner, den almindelige lovgivningsprocedure, lobbyisme og de demokratiske spørgsmål forbundet hermed, integrationsteorier og begreber, formel vs. reel suverænitet samt hård og blød EU-skepsis.

Klassen var i Bruxelles på studietur, herunder besøg hos:
Rollespil i Parlamentarium (lovgivningsprocessen)
Besøg hos Dansk Industri
Besøg i Ministerrådet ved Preben Aamann, pressechef i Rådet
Besøg på den danske ambassade
Indsamling af spørgeskemaer vedrørende syn på EU - her samarbejde med matematik med beregning af statistisk usikkerhed.

Vi så også dokumentaren Kampen om kemikalierne

Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
magt- og demokratiopfattelser
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Konflikter og integration i Europa
Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 IP - en verden i konflikt?

Forløb om international politik med fokus på stormagtsrelationerne, magtforhold og spørgsmålet om udvikling i verdensordenen, herunder hvorvidt vi er på vej mod et sammenbrug af den liberale multilaterale verdensorden.

Fagligt fokus på LMVO, NAVO, magtformer,  idealisme, realisme og konstruktivisme ift. stormagternes politik og relationer til hinanden. Der er tillige kredset om det snævre og brede trussels- og sikkerhedsbegreb (men det er først læst i forløbet om globalisering og international handel), men det forventes naturligt også anvendt her.
Fokus på stormagterne USA, Kina og Rusland, men også det bredere aktørfelt med fokus på FN og NATO.
Konkret afsæt i Israel-Palæstina/Hamas-konflikten samt Ukrainekrigen. Omkring konflikterne i Mellemøsten lavede eleverne projekt, hvor eleverne selv undersøge de relevante aktørers holdninger til spørgsmålet, deres muligheder og begrænsninger ift. realisering af politikkerne; herunder selv finde empiri.

Forløbet sluttede med en synopsisøvelse med fokus på USA og Kina og spørgsmålet om den internationale verdensorden.

Undervejs kort forløb om det amerikanske præsidentvalg, hvor vi så på kandidaternes politik, skillelinjer og polarisering blandt amerikanerne, det politiske system og kandidaternes udenrigspolitik.
Her deltog klassen i to oplæg, hvor  Annegrete Felter Rasmussen og Mads Dalgaard Madsen forklarede og tolkede valget, systemet og valgresultatet.

Derudover deltog klassen i Viborg Innovationsfestival arrangeret af Buisness Viborg, hvor byens uddannelsesinstitutioner deltog. Eleverne skulle gruppevis vælge en case/problemstilling og udarbejde og præsentere en innovativ løsning hertil.

Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Politiske beslutningsprocesser (i USA) og skillelinjer

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer

Via deltagelse i innovationsfestival:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Globalisering og international økonomi

Forløbet tager udgangspunkt i det danske arbejdsmarked, herunder den danske model og overenskomstforhandlingerne, arbejdsmarkedspolitikken og betydningen for dansk konkurrenceevne, herunder også valutapolitik.

Herfra over i globalisering og international økonomi med fokus på at afdække internationale handelsmønstre, herunder også Danmarks rolle, og debatten om, hvorvidt globalisering er positivt eller negativt. Afslutningsvist omkring spørgsmålet om protektionisme og de-globalisering i lyset af primært USA's handelspolitik/toldpolitik, men Kinas og EU's handelspolitik er også berørt.

Kernestof:
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Derudover har vi været omkring disse kernestofsområder også:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid

Forløb om dansk udenrigspolitik med fokus på, hvad Danmark stiller op i lyset af dels de storpolitiske spændinger og dels Trumps ageren som præsident, herunder spørgsmålet om, hvordan vi bedst opfylder målene i udenrigs- og sikkerhedspolitikken fremover.

Konkret er der fokuseret på Arktis (Grønland), men betydningen af Ukrainekrigen/Rusland som potentiel trussel er naturligvis også berørt, herunder også hybridkrig. Endelig spørgsmålet om, hvorvidt dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fremadrettet bedst sikres via USA eller EU.

Fagligt har vi været omkring mål og midler i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, hård og blød aktivisme og traditionerne for både determinisme og internationalisme/aktivisme.

Forløbet tager afsæt i forløbet om international politik, så relevant viden, teorier og begreber derfra fungerer som afsæt for dette forløb og indgår derfor også som pensum her.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer